Økologi: Ny grøn fond vil lade borgerne opkøbe landbrug i krise. Foto: Flickr. 

Ny grøn fond skal fremme økologi

Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening er på vej med ny grøn fond, der skal lade borgerene opkøbe landbrug i krise og sikre økologisk produktion til gavn for natur, dyr og mennesker. 

30. november 2016

Landbrugsdrift uden gift er en god forretning for både natur, dyr og mennesker. Og det kan det måske blive i endnu højere grad i fremtiden.

I hvert fald er en ny grøn fond på vej, der vil åbne op for at lade borgerne investere i landbrug i krise, for derefter at forpagte dem ud til økologisk landbrug.

Bag planerne om fonden står Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, der sammen har taget initiativ til ”Danmarks Økologiske Landbrugsfond”:

- For os som naturfredningsforening er det afgørende, at så megen jord som muligt bliver drevet med et økologisk hensyn til miljø, drikkevand, biodiversitet osv., siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard.

Borgere som medejere af landbrug

Pengene til den nye fond skal komme fra aktier, som interesserede borgere kan købe, og dermed blive medejere af de landbrug, fonden køber.

Der bliver tale om en selvstændig fond med sin egen bestyrelse, men Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening planlægger at hjælpe fonden i gang med en startkapital på 400.000 kroner.

Resten af penge skal komme fra borgere, der gerne vil investere i økologi med et lille afkast, fremfor måske at have pengene stående i banken til en for tiden næsten fraværende rente.

Se mere om fonden på http://jordbrugsfond.com 
 

 

Kontakt

Rikke LundsgaardRikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk medarbejder i DN

23 20 30 07
rl@dn.dk

Fakta om den ”Danmarks Økologiske Jordbrugsfond"

  • Fonden skal sikre, at så megen jord som muligt bliver drevet med et økologisk hensyn til miljø, drikkevand, biodiversitet mv.
  • Det er planen, at fonden skal opkøbe landbrug, der er ved at lukke eller blive solgt, for efterfølgende at forpagte dem ud til f. eks. unge landmænd, der vil lægge dem om til økologi og drive dem videre.
  • Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening står bag fonden, og planlægger at indskyder tilsammen en startkapital på 400.000 kr.
  • Målet at sælge aktier til interesserede danskere for omkring 35 mio. kr. Med den sum vil det være muligt at optage realkreditlån på omkring 65 mio., så der i alt vil være omkring 100 mio. at opkøbe landbrug for.
  • Fonden bliver en selvstændig investeringsfond med egen bestyrelse, og bliver dermed ikke en del af Danmarks Naturfredningsforening, men både Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening vil kunne udpege medlemmer til fondens bestyrelse.
     

 

Nyhedsbrev

Få nyt om natur og miljø og tips til en grøn hverdag.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?