Biodiversitet Sommerfuglene er en såkaldt indikatorart og når de går tilbage i antal, ved man, at også andre arter har det svært. I Danmark er 56 pct af dagsommerfuglene på Rødlisten. FOTO: Chris Burke/FLICKR

COP13: Danmark skal være grønnere

I 2020 – om tre år – skal verden have stoppet tabet af biodiversitet. Det sker ikke. Derfor samles verdens lande nu for at sætte gang i ekstra indsatser for at sikre klodens natur. Danmark, der er et af Europas mest naturfattige lande, deltager også. Danmarks Naturfredningsforening repræsenterer de grønne organisationer under COP13 i Mexico fra 2. til 17. december. Budskabet fra de grønne organisationer er klart: Danmark skal op i omdrejninger.  

29. november 2016

Danmark er nemlig særligt udfordret. I Danmark er der for eksempel 369 kritisk truede arter, men kun for én art – sommerfuglen Hedepletvinge, er der i dag udarbejdet en plan for at sikre dens overlevelse. Danmark har desuden i forhold til landareal udpeget den mindste andel beskyttet natur i EU. Og 90 af de danske naturtyper i Danmark er i moderat eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. Og sådan fortsætter listen.

Bunden opgave

- Vi er bagud, og det skal ændres. Tabet af biologisk mangfoldighed er en krise på niveau med klimakrisen og netop det ændrede klima gør opgaven med at stoppe tabet af biodiversitet endnu mere presserende. Vi er alle afhængige af en sund, mangfoldig og robust natur, men selv et af verdens rigeste lande – Danmark – har hidtil ikke har magtet opgaven. Det er en bunden opgave og ikke en, der blot kan skubbes videre til næste generation, siger Ann Berit Frostholm, der arbejder med international og national naturpolitik i Danmarks Naturfredningsforening og er de grønne NGO’eres repræsentant i Mexico.

På COP13 skal parterne beslutte, hvilke ekstra indsatser, der skal iværksættes nationalt, for at standse naturødelæggelser, sætte skub i naturbeskyttelse og naturgenopretning over hele kloden i overensstemmelse med den globale strategiske plan for biodiversitet fra 2010. Ministrene fra 193 lande forventes at vedtage en deklaration, der skal bane vejen for bedre beskyttelse og reel bæredygtig anvendelse af naturressourcerne i forbindelse med landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme. Det vil være et vigtigt signal til både politiske beslutningstagere og erhvervsdrivende om, at de aftaler, der er truffet internationalt, skal følges op med handling nationalt.

Løsningerne findes

- I Danmark skal vi for eksempel gøre det interessant at have natur på privatejet jord. Det kan ske gennem en ændret jordbeskatning. Vi kan med stor natur og miljømæssig fordel opkøbe miljøfølsomme landbrugsjorder til naturformål og så skal vi have gennemført klare nationale naturpolitiske mål for vores natur, som den nye regering lægger op til i sit regeringsgrundlag, siger Ann Berit Frostholm.

Hvis en COP13 deklaration om naturbeskyttelse og bæredygtig brug af naturressourcerne skal få praktisk betydning er det vigtigt, at få alle relevante sektorer omfattet af deklarationen. Desuden skal hensigtserklæringerne omsættes til konkrete politikker og planer nationalt. Det kan for eksempel være ved at lade naturens samfundsmæssige værdier afspejles i finansloven.

- Danmark har traditionelt spillet en betydende rolle ved forhandlingerne om biodiversitet. Vi håber derfor, at Esben Lunde Larsen som minister for både natur, landbrug, skovbrug og fiskeri bruger sin position til at få flere sektorer omfattet af deklarationen, og efterfølgende tager initiativ til at gennemgå incitamentstrukturen på naturområdet herhjemme, så det bliver attraktivt for både landbrug, skovbrug og fiskerierhvervene, at bevare og give plads til natur, siger Ann Berit Frostholm.

 


 

 

Biodiversitet

Biodiversitet, eller biologisk mangfoldighed, er betegnelsen for det mylder af liv, som findes overalt på kloden. Men den biologiske mangfoldighed forringes og forsvinder i hastigt tempo. Der uddør lige så mange arter, som i den tid, hvor dinosaurerne blev udslettet.

Biologisk mangfoldighed er en forudsætning for, at økosystemerne fungerer, og dermed for vores trivsel og velfærd.  De største udfordringer for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed er, at:

  • Naturen har for lidt plads i landskabet
  • Naturområderne er for små og spredt beliggende til at understøtte levedygtige bestande af planter og dyr
  • Naturområderne er negativt påvirket af intensivt landbrug og skovbrug (næringsstoffer, sprøjtegifte, monokulturer og dræning), manglende pleje
  • Fortsat opsplitning og tab af naturarealer

Læs mere om biodiversitet her

Hjælp forskerne med at samle viden om biodiversiteten

Rødlisten

Dyrearter, som trives i landbrugslandskabet, fx krager og råger, har det godt, men de dyrearter, som er knyttet til natur, fx viben, haren og sanglærken, har det dårligt. Mere end hver femte dyreart, som overvåges i Danmark, er på rødlisten over truede dyr.
Problemet for dyrene er, at to tredjedele af Danmarks areal er landbrugsjord, som pløjes og dyrkes. Kun en tiendedel er natur i det åbne land. Og den natur, der trods alt er, ligger som isolerede ø’er i et hav af landbrugsjord, hvor motorveje og byer også udgør barrierer.
De arter, som stiller særlige krav til levesteder, og som har svært ved at sprede sig på tværs af landbrugsjord og veje, har derfor store problemer. Birkemus og hasselmus er de to arter af pattedyr, som har det sværest.

Læs mere om rødlistede arter her

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Kontakt

Ann Berit FrostholmAnn Berit Frostholm
Naturpolitisk medarbejder

31 19 32 28 
abf@dn.dk
@ab_frostholm

Nyhedsbrev

Få nyt om natur og miljø og tips til en grøn hverdag.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?