EFTERAFGRØDER. Lægges der ikke frivilligt efterafgrøder ud sker det for eftertiden ved tvang og uden kompensation. Efterafgrøder skal beskytte naturen. FOTO: DN

Miljøbeskyttelse: EU underkender dele af landbrugspakken

Det er en lussing til Danmark, men en sejr for miljøet, at EU Kommissionen har bedt om omfattende ændringer i den landbrugspakke, som regeringen trumfede igennem i foråret. 

25. november 2016

Ændringerne indebærer blandt andet et opgør med de frivillige aftaler i landbruget og skærpede krav til, hvor og hvordan en øget forurening kan finde sted. Regeringen har svigtet både landbrug såvel som miljøet.

Der skal loft på udledningen af fosfor, der skal flere og mere målrettede efterafgrøder til og indsatserne går fra at være frivillige til nu at være frivillighed under tvang. Danmarks Naturfredningsforening takker EU Kommissionen for at gribe ind:

- EU Kommissionen har klart sagt stop. Vi er glade for, at kommissionen har lyttet til vores bekymringer og bedt den danske stat rette ind. Danmark er et af verdens hårdest dyrkede lande og give los for endnu mere forurening er ikke acceptabelt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har løbende gjort kommissionen opmærksom på de omfattende problemer, der var i den pakke, regeringen gennemførte med resten af blå blok i starten af året.

Mere forurening - mindre miljø

Foreningen støtter den målrettede regulering, landbrugspakken lægger op til og som skal være gennemført i 2019. Knasterne har været, at natur og miljøbeskyttelsen har været for svag i landbrugspakken, der blot ville øge forureningen af fosfor og kvælstof uden, at tage hensyn til grundvand, drikkevandsindvinding, fjorde og den omgivende natur.

Foreningen har desuden stillet sig stærkt kritisk overfor, at miljøbeskyttelsen skulle ske ad frivillighedens vej.

- Også her har kommissionen givet os ret og nu ændres den del af landbrugspakken til frivillighed under tvang. Det er et paradigmeskifte og opgør med den frivillighed, der hidtil har været herskende i natur- og miljøbeskyttelsen. Det kan vi som miljøorganisation kun være tilfredse med, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. Landbruget får muligheden for mod kompensation selv at byde ind på efterafgrøder, men nås målet ikke lovgives erhvervet til – uden kompensation – at udlægge de resterende arealer.

Mere miljø - mindre forurening

Desuden forlanger EU Kommissionen, at arealet med efterafgrøder øges, ligesom efterafgrøderne nu skal målrettes for at beskytte grundvand og kystfarvande.

- Regeringen har groft svigtet både miljøet såvel som landbruget ved at sidde alle advarsler overhørigt, mens samfundet i vid udstrækning sidder med regningen. Så selvom vi er tilfredse med ændringerne af landbrugspakken, så vil vi gerne opfordre til, at vi fremover samarbejder faktabaseret om natur og miljøbeskyttelsen i Danmark for at undgå en lignende ulykkelig situation som den, regeringen nu har sat et helt erhverv i. Det er en betydelig omlægning, der skal foregå og man skal ikke igen bare skal gribe til kortsigtede og midlertidige løsninger. Vi opfordrer til at tage varige løsninger i brug, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Danmark har stadig flere udeståender med EU. Den målrettede regulering, der skal indføres fra 2019, er ikke endeligt på plads. Danmark har endnu ikke fået godkendt sit nitrathandlingsprogram og Danmark har endnu ikke har fået grønt lys for at opretholde sin store produktion af kvæg.
 

 

Statsministerens prestigesag

Regeringen præsenterede få dage før jul 2015 en fødevare og landbrugspakke. Den skulle hjælpe det betrængte landmænd ved at indføre en målrettet regulering, der giver landbruget lov at gøde nogle steder, mod at landmænd med mindre robuste jorder må gødske mindre. Pakken ville betyde, at de danske farvande de næste år vil modtage op mod 40 procent mere kvælstof, end de kan tåle, men det skulle ophøre når den målrettede regulering er på plads i 2019. Problemet var, at virkemidlerne ikke var på plads.

Det fik Danmarks Naturfredningsforening til at bede EU om at kigge nærmere på lovpakken, som ifølge foreningen ville overskride en række direktiver på miljøområdet. Desuden viste det sig, at forskerne bag de videnskabelige tal og undersøgelser, som landbrugspakken hvilede på, ikke vil kendes ved de endelige tal, som daværende miljøminister  Eva Kjer Hansen præsenterede Folketinget for. Det gav politisk uro i blå blok og regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen truede med folketingsvalg, hvis ikke landbrugspakken fik lov at bestå uændret.

Det endte dog i stedet med en ministers afgang og landbrugspakken ændret så der kom flere miljøtiltag ind. Men det var ikke nok, mente DN, der adviserede EU Kommissionen ad flere omgange. Nu har EU Kommissionen talt og landbrugspakken ændres afgørende.

 

 

 

 

Her skal der strammes op

Det var en del af den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken, at gennemførelsen af pakken skulle ligge indenfor EU-retten. Det gjorde den ikke, hvorfor den nu ændres.

Ifølge pakken skulle der udlægges ca. 265.000 ha efterafgrøder fordelt over 2017 og 2018. Nu har EU Kommissionen pålagt Danmark, at der i 2017 og 2018 samlet skal plantes yderligere ca. 60.000 hektar efterafgrøder.

Ifølge pakken skulle efterafgrøderne udlægges ved frivillighed blandt landmændene. Nu har EU Kommissionen pålagt Danmark at gøre antallet obligatorisk således, at opnås efterafgrødeordningen ikke frivilligt udlægges de med tvang og uden kompensation. Efterafgrødeordningen skal beskytte miljøet mod tilbagegang som følge af den ekstra mængde kvælstof, som ophævelsen af de reducerede gødningsnormer tilfører miljøet.

Landbrugspakken tog ikke tilstrækkelig hensyn til udledningen af fosfor. Nu har EU Kommissionen besluttet, at der skal indføres strammere regler for, hvor meget fosfor, der må udbringes med handelsgødning og i husdyrgødning. Det vil få betydning for blandt andre kvæg- mink- og fjerkræavlerne. Fosforindholdet i husdyrgødningen skal udnyttes bedre, så vandmiljøet dermed bliver bedre beskyttet.

 

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Kontakt

Lisbet Ogstrup
Landbrugspolitisk medarbejder

31 19 32 09
lo@dn.dk

Nyhedsbrev

Få nyt om natur og miljø og tips til en grøn hverdag.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?