NATUR. EU's direktiver om naturbeskyttelse har givet Europa bedre natur. I Danmark er udgør Natura 2000 naturen noget af Danmarks bedste natur. Foto: Flickr/óskar elías sigurðsson

APPEL: Pas på EUs naturdirektiver

Pas godt på Europas natur. Sådan lyder en appel fra en række af Danmarks grønne organisationer til Margrethe Vestager, EU kommissær for konkurrence. Håbet er, at den danske kommissær vil udtrykke sin klare støtte til at opretholde de direktiver, der handler om at beskytte naturen og sikre en bedre gennemførelse og håndhævelse af disse.

23. november 2016

Overalt i Europa sendes disse dage lignende appeller til landenes respektive kommissærer. Det sker fordi, EU Kommissionen har bebudet et såkaldt fitnesstjek af direktiverne, det vil sige fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992. Frygten er, at EU ved fitnesstjekket vil udvande direktiverne. Læs henvendelsen her

Naturbeskyttelse en EU succes

- Beskyttelsen af naturen i Europa har nok været en af EU’s største succeser. Derfor beder vi den danske kommissær presse EU Kommissionen til at sikre direktiverne og fokusere på at gennemføre den nødvendige beskyttelse og håndhævelse af dem, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening og underskriver af den fælles appel. Kommissionens næstformand Timmermans og miljøkommissær Vella ventes indenfor kort tid at offentliggøre resultaterne af fitnesstjekket, hvorefter de skal drøftes i kommissærkollegiet.

Mulig lempelse på vej

De grønne organisationer i Danmark og resten af Europa frygter, at kommissionen vil slække på kravene fordi, landene ofte stritter imod at gennemføre direktiverne.

- Herhjemme undersøges netop nu muligheden af at file stykker af Natura 2000 beskyttelsen, hvis den ligger i vejen for landbrug eller byudvikling. Men det vil naturen jo næsten altid gøre i et af verdens hårdest dyrkede lande og derfor kæmper vi i DN for at fastholde EU’s beskyttelsesniveau, siger Bisschop-Larsen. Naturbeskyttelsesdirektiverne er ellers en EU-succeshistorie. De er bredt anerkendte som hjørnestenen i EU's indsats for at standse og vende tabet af biodiversitet og har ført til oprettelsen af det største netværk af beskyttede naturområder i verden – Natura 2000-netværket. Og omfattende videnskabelig evaluering viser, at naturdirektiverne er effektive til at beskytte naturen, når direktiverne er korrekt gennemført i medlemsstaterne. Ikke alene vores natur har gavn af naturbeskyttelsesdirektiverne.

Rig natur - mere velstand

De bidrager også til vores økonomiske velstand via de økosystemtjenester, naturen yder. Ifølge Kommissionen anslås de økonomiske fordele ved Natura 2000-netværket til 200-300 milliarder Euro om året. Kommissionen skønner også, at turisme og rekreative aktiviteter i forbindelse med Natura 2000-netværket understøtter mellem 4,5 og 8 millioner arbejdspladser.

Omvendt vil en lempelse eller sågar ophævelse skabe usikkerhed om kommende investeringer i natur og naturgenopretning og om fremtiden for de projekter, der er allerede er investeret i fra EU's side.

- Beslutningen om fremtiden for denne helt centrale EU-lovgivning på naturområdet er en tidlig test for EU i at demonstrere, hvor alvorligt man tager FN's 2030-dagsorden om bæredygtig udvikling - en ambitiøse plan for mennesker, planet og velstand, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Bag henvendelsen står Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Dansk Ornitologisk Forening, Det Økologiske Råd, Dyrenes Beskyttelse, Danske Entomologers Fællesråd, Danmarks Sportsfiskerforbund, Svampeforeningen, Dansk Botanisk Forening, Dansk Geologisk Forening, Greenpeace, Natur og Ungdom, Biologiforbundet, Verdens Skove.
 

 

Natura 2000 er en del af EU's naturdirektiver

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Grundlaget for Natura 2000 er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne forpligter EU's medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter.

Danmark er med otte procent af landarealet det land i Europa, der har udpeget færrest Natura 2000 områder. Holland eksempelvis har udpeget 13 procent, mens Polen er tæt på at have udpeget 20 procent.

Takket være Natura 2000 beskyttelsen er levestederne for eksempel Mandøs store kobbersneppe, klyden, mosehornuglen og brushanen på den græsklædte ø intakte. Esbjerg Kommune måtte nemlig sige nej, da en gruppe landmænd tilbage i 2010 ellers ville pløje og gødske øens enge, der fungerer som de sjældne ynglefugles spisekamre.

 

 

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Nyhedsbrev

Få nyt om natur og miljø og tips til en grøn hverdag.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?