REP. Præsident Ella Maria Bisshop-Larsen

DN: Sorteste regering i 15 år

Ikke siden Anders Fogh Rasmussen i 2001 overtog regeringskontorerne har der været en mere omfattende afmontering af beskyttelsen af vores natur og miljø. Det fastslår Danmarks Naturfredningsforening på sit repræsentantskabsmøde i Aalborg.  

19. november 2016

Beskyttelse af naturen til lands og til vands skal væk, kysterne skal bebygges, kæmpevindmøller i skovene og mere gift, gylle og gødning til åer, søer og fjorde. Venstre - regeringen har siddet i 16 måned og er gået målrettet efter det grønne område.

- Det er naturligvis regeringens eget valg at føre kulsort politik. Det er til gengæld vores opgave at forhindre, det bliver gennemført, lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen til de 250 repræsentanter fra hele landet, der er samlet til repræsentantskabsmøde.

Tilstede overalt

Danmarks Naturfredningsforening er den største frivillige natur- og miljøorganisation i Danmark med 130.000 medlemmer og 95 lokalafdelinger landet over. Her kæmper de aktive naturens sag hver eneste dag.

Læs mere her

Foreningen er til stede overalt i landet og fik takket være massiv folkelig opbakning forhindret de største byggerier ved vores frie kyster. Foreningen har også givet regeringen kamp til stregen, når det gælder landbrugspakken, hvor foreningen kæmper for, at pakken gør mindst mulig skade på natur og miljø.

Senest har foreningen sagt stop for vindmøller og andre anlæg i vores skove. Og det er blot nogle få eksempler på DN’s indsatser.

Læs mere her

På tværs af partifarver

I mere end 100 år har Danmarks Naturfredningsforening således været naturens stemme over for politikere, landbrug, industri og befolkning. Vi kæmper for et bæredygtigt og grønt Danmark med en rig natur og et rent og sundt miljø til gavn og glæde for os alle – også i fremtiden.

- Det er vores opgave uanset, hvem der sidder i regering. Der er dog heldigvis kommet en bred politisk erkendelse af, at fremtiden nødvendigvis er grøn. Det er straks sværere, når det kommer til handling – altså omsætte ord til handling. Her er det vores opgave at trække politikerne i den rigtige retning fordi, nogle af dem åbenlyst fristes af muligheden for at sende regningen i børneværelset, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

DN går foran

Foreningen tager selv ansvar, når det gælder om at gavne naturen. Det er Danmarkshistoriens største citizen science projekt ”Biodiversitet Nu” et godt eksempel på. Projektet har nu snart kørt i 2 år, og projektet har i dag over 30.000 frivillige brugere af appen NaturTjek.

Siden maj er der løbet godt 1.000 naturfund ind om dagen. Danskerne indsender så mange observationer, at målet på 300.000 observationer for projektåret 2016/2017 allerede er nået.

Læs mere her

Læs præsidentens naturpolitiske redegørelse

 

Det arbejder vi for

Bevare og beskytte natur

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at bevare og beskytte den danske natur. Det sikrer et rigt og varieret plante- og dyreliv til lands og til vands.
Som den eneste private forening i Danmark kan vi rejse fredningssager, så også de kommende generationer kan få glæde af vores dyrebare og unikke naturområder.

Mere natur
Flere og flere plante- og dyrearter uddør, fordi naturen svinder ind. Derfor vil vi have genskabt flere og mere sammenhængende skov- og naturområder.
Det hjælper samtidigt med at bremse klimaforandringerne.

Et bæredygtigt og grønt Danmark
Forurening og overforbrug belaster både natur, miljø og klima. Derfor fokuserer vi på at skabe et bæredygtigt og grønt Danmark, hvor vi bliver bedre til affaldshåndtering , genanvendelse og vedvarende energi. Sådan kan vi sammen reducere vores ressourceforbrug og CO2-udslip.

Rent drikkevand
I Danmark får vi rent drikkevand direkte fra grundvandet. Men grundvandet er en begrænset ressource, som især trues af forurening fra sprøjtegift , gødning og jordforurening.
Vi mener, at sprøjtegifte bør forbydes helt i områder, hvor drikkevandet dannes eller hentes op. Mere økologisk landbrug kan også medvirke til at sikre grundvandet og naturen for fremtiden.
Inspirere til at bruge naturen
Naturen skal ikke kun beskyttes men også benyttes. Vi vil inspirere børn og voksne til at bruge naturen mere og få større forståelse for den.
Det gør os sundere, gladere og sikrer, at vi passer bedre på vores natur.

Nyhedsbrev

Få nyt om natur og miljø og tips til en grøn hverdag.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?