KYSTER: Regeringen har listet en egentlig ophævelse af den beskyttelseszone, der skal sikre kysterne mod byggeri, ind i sit udkast til en ny lovgivning. Så vidtgående en liberalisering er ellers ikke en del af det politiske forlig bag den nye Planlov. 

Regeringen lister kystbyggeri ind ad bagdøren

Et nyt udkast til planlov lægger op til en mere vidtgående liberalisering end de politiske udmeldinger fra aftalen i foråret. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer forligspartierne til at stå vagt om de frie kyster.

26. oktober 2016

I foråret landede der en politisk aftale om planloven og fremtidens Danmarks kyster, der lå relativt langt fra de vidtgående lempelser af strandbeskyttelsen og planloven, som Venstre oprindelig havde lagt op til.

Nu er regeringen så klar med lovændringerne bag, og her mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, at de politiske intentioner afspejles i paragrafferne.

Det fremgår af det høringssvar, som foreningen netop har indsendt til lovudkastet til modernisering af planloven og ændring af naturbeskyttelsesloven (strandbeskyttelseslinjen).

- Vi er overraskede over, at man er gået så langt i forhold til den politiske aftale. Her lagde man blandt andet vægt på, at den såkaldte kystnærhedszone, der beskytter landskabet fra vandkanten og 3000 meter ind i landet, blev bevaret. Men den beskyttelseszone vælger man nu med dette lovudkast alligevel at udhule, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Kystnærhedszonen pålægger kommunerne at tage særlige hensyn til landskabet, når man byudvikler, men lovudkastet lægger op til, at der løbende kan udpeges såkaldte udviklingsområder hvert fjerde år.

- Når det gælder kystlandskabet, så efterlader det her lovudkast landskabet som en hullet ost. Samtidig har man valgt at skrive 15 nye forsøgsordninger for kystbyggeri ind i loven, og det er reelt en ladeport for kystbyggeri man åbner her, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun peger desuden på, at forslaget om 1000 nye sommerhuse i zonen og omplacering af yderligere 5000 sommerhuse til mere attraktive beliggenheder i zonen naturligvis også vil påvirke kystlandskaberne. Når der er 15.000 sommerhuse til salg og yderligere 20.000 ledige sommerhusgrunde, er behovet for endnu flere sommerhuse ikke til stede.

Ella Maria Bisschop-Larsen håber derfor, at regeringen og Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokraterne der stod bag aftalen, vil sætte sig sammen og se på, om de nuværende lovudkast stemmer overnes med intentionerne i aftalen.

Uklar strandbeskyttelse

Også når det gælder strandbeskyttelseslinjen er der en række uklarheder i det nye lovudkast, som betyder, at man i mange tilfælde vil kunne få en dispensation til at bygge ved kysten, uden at der behøver være en årsag til dispensationen.

- Selvfølgelig skal der være en proportionalitet i lovgivningen, så borgere ikke havner i absurde situationer, man er nødt til at ligge i krig med staten for at få lov til at opføre et højbed eller plante et æbletræ. Men nu taler vi altså om, at der åbnes op for at lave lokalplanlægning for byggeri på stranden, og det er altså en meget voldsom og bekymrende ændring af naturbeskyttelsen af vores frie kyster, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Et skævere Danmark

Danmarks Naturfredningsforening frygter samtidig, at den omfattende liberalisering af planloven kan blive et tab for samfundet.

Regeringen vil fjerne statens mulighed for at blande sig i planlægningen, mens kommuner og private får langt mere selvbestemmelse. Fx skal man fremover i landzone kunne udvide boligen op til 500m2 bolig, eller indrette alle typer erhverv i tommebygninger og udvide med 500 m2, uden at søge om tilladelse.

- Det betyder i praksis, at en udkantskommune, der forsøger at udvikle attraktive landsbyer, hvor folk har lyst til at slå sig ned, får markant sværere ved at kontrollere, om der pludselig popper en erhvervsvirksomhed op midt i det hele. Nogle få lodsejere vil få en hurtig gevinst over natten, når deres grundværdier stiger eksplosivt i værdi, men den langsigtede gevinst for samfundet kan være svær at få øje på, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun frygter, at den nye planlov vil skabe byspredning, udhule livet i de små lokalsamfund og skabe øget forurening på grund af større transportbehov.

Demokratisk underskud

Samtidig kan det øge konflikterne lokalt, for borgerens mulighed for at påvirke udviklingen af deres lokalsamfund bliver også forringet.

Regeringen lægger op til at halvere høringsfristen for lokalplaner fra 8 uger til 4 uger, og det bliver lettere for kommuner at give tilladelse til byggeri uden overhovedet at høre borgerne. Samtidig bliver klagegebyret næsten fordoblet fra 500kr til 900kr og for grundejerforeninger m.fl. helt op til 1800 kr.

- Det er udemokratisk, og det øger muligheden for at skabe konflikter lokalt. Det kan godt være, at der vil være nogle borgmestre, som bliver glade for, at borgerne blander sig mindre i deres beslutninger, men for samfundet er det med til at svække sammenhængskraften, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

 

 

 

Kontakt

Ella Maria Bisschop-LarsenElla Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

20 40 23 10
emb@dn.dk

Kontakt

Kasper Pihl Møller
Presserådgiver

26 81 62 28
kpm@dn.dk

Høringssvar

Uddrag af høringsvar for Planloven: "Lovforslaget vil i stedet fremme byggeaktiviteter i de store byers oplande og i hovedstadsregi-onens grønne kiler, herunder borgernes udflugtslandskaber og grønne åndehuller. Her vil for-slaget medføre forøget byspredning. Det vil resultere i udhuling af bymidterne, øge biltrans-porten og vanskeliggøre grundlaget for kollektiv trafik. For naturen, miljøet og landskabet vil det resultere i øget fragmentering, øget forurening og øget bebyggelse - særligt i kystlandska-berne og i de bynære landskaber. For stat og kommune vil det resultere i øgede udgifter til forsyning og service."

Læs hele høringsvaret her: Planlov

Uddrag af høringsvar for Naturbeskyttelsesloven: "Lovforslaget er ikke blot en lille justering af reglerne. Det åbner for mere byggeri længere fra boligen eller virksomheden end i dag, for reel lokalplanlægning på strandene og for ophævelse af beskyttelsen på udvalgte strækninger. DN mener dog, der er mulighed for at tilrette lovfors-laget til et rimeligt niveau, der både imødekommer det politiske ønske om justeringer af hen-syn til tidssvarende faciliteter, og hensynet til borgernes ønsker om frie kyster, sammenhæn-gende natur og åbne landskaber." Se DNs ændringsforslag i høringsvaret

Læs hele høringsvaret her: Naturbeskyttelseslov

Nyhedsbrev

Få nyt om natur og miljø og tips til en grøn hverdag.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?