Vandløb. Danmarks mange små vandløb fører kvælstof fra de dyrkede marker ud i fjordene. Nu skal der måles bedre for at kunne målrette reguleringen af landbrugets udledninger.

Kvælstof: Nye målinger baner vej for bedre natur og miljø

Nye målestationer skal give bedre viden om landbrugets udledninger af kvælstof til åer, vandløb og fjorde. DN ser de 200 nye målestationer som første skridt til en bedre beskyttelse af vandmiljøet og naturen.

19. september 2016

- Vi bakker helhjertet op om at få langt mere finmaskede målinger af landbrugets udledninger af kvælstof. Det er det første solide skridt i retning af at få klarlagt hvor, der kan gødes mere, men for os nok så vigtigt, hvor der til gengæld skal gødes mindre eller slet ikke. Målet er at få taget de mest sårbare arealer ud af den intensive landbrugsdrift fordi, det vil gavne natur og vandmiljø, siger Thyge Nygaard, agronom og landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Kvælstof er et stort stridspunkt

Netop mængden af kvælstof til miljøet har været en af de helt store stridspunkter i regeringens nye landbrugspakke, der giver landbruget ret til at gøde mere.

Landbruget på den ene side afviser, at det vil give øget forurening, mens grønne organisationer og forskere har påpeget, at Danmark også før landbrugspakken skulle sænke – ikke øge mængden af kvælstof til miljøet.

- Vi er dog enige om, at det vil være en fordel for alle, at reguleringen af landbruget målrettes. Derfor er de nye målestationer godt nyt. Nu bliver det spændende, om landbruget vil godtage målingerne og i øvrigt være indstillet på at handle derefter. For det er klart, at den nye målrettede regulering vil have betydning for en række bedrifter, der ikke længere kan gøde i samme omfang som i dag, siger Thyge Nygaard, der glæder sig over at få fagligheden tilbage i diskussionen.

Bedre miljø og mere natur

DN arbejder for, at for eksempel ådale og jorder tættest på vandmiljøet i øvrigt tages ud af den intensive landbrugsdrift og omlægges til eksempelvis græsarealer eller helt overgår til natur. Udover at beskytte vandmiljøet vil en udtagning også give den sammenhæng i naturen, der er nødvendig for at få vendt den negative udvikling.

Når en landmand gøder sin mark med kvælstof, optager planterne ikke det hele, og resterne siver mod nærmeste vandområde. Men det er forskelligt, hvor meget kvælstof der når frem til vandet, fordi jorden omsætter eller tilbageholder kvælstof forskelligt.

Landet vil blive dækket af godt 500 målestationer. 100 nye stationer placeres tæt på kysterne, mens de øvrige 100 nye placeres opstrøms i vandløb.

 

 

EU klage sendt over regeringens fødevare og landbrugspakke

Landbrugspakken strider klart imod EU's regler for miljøbeskyttelse, vurderer Danmarks Naturfredningsforening, der har sendt en klage til EU Kommissionen.
Regeringens nye landbrugspakke tillader landbruget at bruge mere gylle og gødning. Det vil skade naturen og sætte de sidste 30 års indsats for et rent vandmiljø over styr. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at pakken er i strid med EU's regler for miljøbeskyttelse.

 

Verdens hårdest dyrkede land

Danmark er et af verdens hårdest dyrkede land. Det trænger naturen tilbage.  Punkttællinger af fugle på landbrugsarealet er en af de bedst kendte måder at vurdere naturtilstanden på landbrugsarealet på. Siden 1976 er bomlærke, sanglærke og agerhøne gået tilbage med hhv. 56%, 61% og 82%. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 77%.

Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang på landbrugsarealet. 12 af de 29 danske humlebiarter er rødlistede. De er alle knyttet til marker og især
småbiotoper, hvor de lever og søger føde.

Kontakt

Thyge NygaardThyge Nygaard
Landbrugspolitisk medarbejder

31 19 32 55
tny@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk

Nyhedsbrev

Få nyt om natur og miljø og tips til en grøn hverdag.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?