Nyheder oktober 2015

Regeringen fordobler byggeprojekter ved kysterne

30. oktober 2015
Regeringen har udpeget ti byggeprojekter ved kysten og varsler endnu mere byggeri. Det er første skridt mod et opgør med den unikke beskyttelse af vores kyster, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Fisk, fjorde og skatteydere vil lide under mere gødning

28. oktober 2015
Mere iltsvind, færre fisk, dårligere badevand og mere nitrat i grundvandet. Det er bare nogle konsekvenser, hvis landbruget får lov at bruge mere kvælstof på markerne, som regeringen lægger op til med et nyt lovforslag. Og regningen for den øgede forurening kan ende hos skatteyderne, vurderer Danmarks Naturfredningsforening i et høringssvar.

EU: Naturen forsvinder i Europa

20. oktober 2015
Moser, frøer, sommerfugle, enge – naturen forsvinder fra os og Danmark og EU får ikke bremset tabet af biodiversitet med den nuværende indsats. Det viser en evaluering fra EU Kommissionen. Danmarks Naturfredningsforening appellerer til Folketingets øvrige partier om at få naturen tilbage på dagsordenen.

Danskerne bekymrer sig mere om elefanter end om mus

18. oktober 2015
Danskerne hører til blandt de mest bekymrede, når det gælder globale tab af biodiversitet. Til gengæld bekymrer danskerne sig ikke voldsomt om tabet af natur der, hvor de bor. Det viser en ny undersøgelse fra EU Kommissionen.

Regeringen vil tillade endnu mere byggeri ved kysterne

7. oktober 2015
Regeringen står klar med en række ekstra godkendelser til byggeri ved vandkanten.

En særlig klarvandet sø er reddet

6. oktober 2015
Ikast-Brande Kommune gav tilladelse til at opdyrke 20 hektar græsland omkring Hampen Sø, en særlig klarvandet sø - selvom kommunen vurderede, at søen ville lide skade. DN trådte til og nu har et enigt Natur og Miljøklagenævn pålagt kommunen at stoppe opdyrkningen og sikre græsmarken varigt.

DN støtter landbrug: Færre svin er vejen frem

2. oktober 2015
Landbruget efterlyser nu hjælp til at lukke dele af svineproduktionen. Årsagen er, at de danske svineproducenter de seneste 13 år i gennemsnit har tabt 54 kr. pr. produceret svin. Danmarks Naturfredningsforening bakker op, og opfordrer regeringen til at komme i gang fordi, en mindre landbrugsproduktion kan give både naturen såvel som landbruget sorte tal på bundlinjen.

Tilmeld nyhedsbrev

Få DN's ugentlige nyhedsbrev med nyheder om natur og miljø.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?