Nyheder

Naturtab: Verdens miljøministre lover handling

17. december 2016
Verden skal fremover tage langt større hensyn til naturen i landbrug, skovbrug og fiskeri. Det har verdens miljøministre netop besluttet på COP13 om biodiversitet i Cancun i Mexico. Det bør få betydning i et af Europas fattigste lande, når det gælder natur, mener Danmarks Naturfredningsforening, der ser frem til, at den danske regering nu kommer med nye konkrete og varige løsninger for naturen.

Danmark forsøgte at svække EUs indsats mod luftforurening

16. december 2016
Sammen med Polen, Rumænien og Letland forsøgte Danmark at forhindre ny og forbedret EU-indsats mod luftforurening.

Dania Kridtgrav skal fredes

16. december 2016
På sydsiden af Mariager Fjord ligger en storslået råstofgrav spækfyldt med sjældne orkideer og en særlig geologisk profil. Den skal fredes, mener Danmarks Naturfredningsforening, som netop har rejst et fredningsforslag for området.

Mød den nye direktør i Danmarks Naturfredningsforening

15. december 2016
Søren Bojer Nielsen bliver Danmarks Naturfredningsforenings nye administrerende direktør og skal stå i spidsen for 65 medarbejdere.

Naturen er skrevet ud af nyt klagenævn

14. december 2016
Faglig viden om naturen er valgt fra i det nye Miljø- og Fødevareklagenævn. Fremover skal natur og biodiversitet behandles i relation til landbruget. Danmarks Naturfredningsforening kritiserer skarpt beslutningen om at skrive naturen ud som selvstændigt fagområde og opfordrer til, at naturen bliver en prioritet i sig selv i det nye nævn.

Affaldssortering på den nemme måde

14. december 2016
Et nyt affaldssorteringssystem giver dig mulighed for at sortere affald uden bøvl med store firkantede skraldespande. Det er fordel for alle med små køkkener.

Blog: Biodiversitetskrisen er præget af en rystende mangel på politik og handling

13. december 2016
For første gang nogensinde har folketingets miljøudvalg valgt at sende MFere afsted, for at følge FNs topmøde om biodiversitet. Det er glædeligt, fordi det afspejler, at naturen langsomt kravler højere op på den politiske dagsorden.

Naturfond giver hjælp til truede arter

13. december 2016
Afbidt høgeskæg, løvfrø og strandtudse er nogle af de arter, der nu kan se frem til en hjælpende hånd, efter at den danske naturfond har uddelt 11,9 mio. kroner til 18 nye naturprojekter.

EU Kommissionen: Naturen skal sikres reel beskyttelse

13. december 2016
Det er ikke nok at sige naturbeskyttelse – nu skal det faktisk også gennemføres. Sådan lyder det fra EU Kommissionen efter et såkaldt fitness tjek af naturdirektiverne. Det er særdeles godt nyt for den danske natur, mener Danmarks Naturfredningsforening, der ser frem til en bedre gennemførelse af naturbeskyttelsen i EU som sådan.

Vandløbsprojekter evalueres ikke

12. december 2016
Det er et generelt problem, at vandløbsgenopretningsprojekter ikke evalueres, mener flere eksperter. Det kan gøre nye vandløbsprojekter dyrere og mindre virksomme, samtidig med at sjældne plante- og dyrearter ofte glemmes i processen.

Giftfri Have: Tak fordi I stillede op

12. december 2016
Giftfri Have siger tak til alle de medlemmer, der i årets løb har åbnet havelågen og budt pressen velkommen i deres giftfrie haver.

COP13: Danmark skal være grønnere

29. november 2016
I 2020 – om tre år – skal verden have stoppet tabet af biodiversitet. Det sker ikke. Derfor samles verdens lande nu for at sætte gang i ekstra indsatser for at sikre klodens natur. Danmark, der er et af Europas mest naturfattige lande, deltager også både på minister- såvel som på NGO niveau. Danmarks Naturfredningsforening repræsenterer de grønne organisationer under COP13 i Mexico fra 2. til 17. december. Budskabet fra de grønne organisationer er klart: Danmark skal op i omdrejninger.

Nyt regeringsgrundlag med mørkegrønt aftryk

27. november 2016
Det blev mere bæredygtigt og grønt end ventet. Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der anerkender de grønne initiativer, der er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag. Særligt vigtigt er det, at der nu skal sættes mål for naturen, mens foreningen også roser, at det bliver et klart ministeransvar at sikre, at Danmark får etableret sammenhængende naturområder på tværs af kommunegrænser.

Miljøbeskyttelse: EU underkender dele af landbrugspakken

25. november 2016
Det er en lussing til Danmark, men en sejr for miljøet, at EU Kommissionen har bedt om omfattende ændringer i den landbrugspakke, som regeringen trumfede igennem i foråret. Ændringerne indebærer blandt andet et opgør med de frivillige aftaler i landbruget og skærpede krav til, hvor og hvordan en øget forurening kan finde sted. Regeringen har svigtet både landbrug såvel som miljøet, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen på åben kollisionskurs med EU

23. november 2016
Af et udspil til ny husdyrregulering fremgår det klart, at udspillet bryder med EU’s miljødirektiver. Danmarks Naturfredningsforening kritiserer, at regeringen med åbne øjne vil knægte miljøbeskyttelsen, endda mens EU Kommissionen stadigt stiller kritiske spørgsmål til den omstridte landbrugspakke.

APPEL: Pas på EUs naturdirektiver

23. november 2016
Pas godt på Europas natur. Sådan lyder en appel fra en række af Danmarks grønne organisationer til Margrethe Vestager, EU kommissær for konkurrence. Håbet er, at den danske kommissær vil udtrykke sin støtte til at opretholde de direktiver, der handler om at beskytte naturen og sikre en bedre gennemførelse og håndhævelse af disse.

DN: Bedre skovnatur – bedre friluftsliv

23. november 2016
Vindmøller, campinghytter og infrastruktur eller træer, rekreation og biodiversitet? Danmarks Naturfredningsforening er enig med regeringen i, at vi skal have flere danskere ud i skovene. Modsat regeringen mener foreningen dog, at det sagtens kan ske uden at give frit spil for friluftsanlæg og institutioner. Tværtimod skal skovene rumme endnu mere og bedre natur, mener foreningen.

DN: Sorteste regering i 15 år

19. november 2016
Ikke siden Anders Fogh Rasmussen i 2001 overtog regeringskontorerne har der været en mere omfattende afmontering af beskyttelsen af vores natur og miljø. Det fastslår Danmarks Naturfredningsforening på sit repræsentantskabsmøde

Alarmerende planer om at forringe skov-beskyttelsen

3. november 2016
Regeringen lægger op til at udvande eller nogle steder helt ophæve beskyttelsen af vores skove. Det fremgår af idékataloget ”Ændring af Skovloven”, som Danmarks Naturfredningsforening er kommet i besiddelse af. Her lægges der blandt andet op til at kunne opstille vindmøller i skovene, at kunne opføre fritidsanlæg og at kunne udbygge by - og sommerhusområder ved at fælde skoven. Det er uacceptabelt, mener Danmarks Naturfredningsforening, der varsler massiv modstand.

DN jubler: Naturfond vil opkøbe ø

1. november 2016
Plads til ynglende vadefugle og rastende flokke af gæs, hjejler, viber, pibeænder. En fantastisk oplevelse for turister. Natur af fineste karat. Jo - Danmarks Naturfredningsforening er begejstrede for Den Danske Naturfonds første projekt: At sikre og udvikle Mandøs natur.

Regeringen lister kystbyggeri ind ad bagdøren

26. oktober 2016
Et nyt udkast til planlov lægger op til en mere vidtgående liberalisering end de politiske udmeldinger fra aftalen i foråret. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer forligspartierne til at stå vagt om de frie kyster.

DN om landbrugspakken: Spil med åbne kort

25. oktober 2016
Forhandlingerne mellem EU og regeringen om landbrugspakken er fuldstændigt mørkelagte. Det sker, selvom resultatet af forhandlingerne vil have betydning for hele 62 procent af Danmarks areal og på naturen og miljøet på og omkring disse arealer. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at regeringen åbner op for en sund og bred diskussion af, hvordan vi i Danmark ønsker at bruge landbrugslandet og i hvilken grad produktionen må påvirke naturen.

DN: Bioraffinaderi er skidt for miljøet

13. oktober 2016
Det er legitimt at flere politiske partier ønsker at få en udbygning af Maabjergværket på dagsordenen igen for arbejdspladsernes skyld. Men det er en dårlig ide for miljøet, fastslår Danmarks Naturfredningsforening, der opfordrer til at, parterne nu tager en tænkepause.

DN: Grotesk at anvende sprøjtegifte i områder, der skal gavne naturen

9. oktober 2016
Lærker, agerhøns og harer får ikke en chance, hvis der fortsat kan bruges sprøjtegifte på deres levesteder i landbrugslandet og som landbruget i dag får betaling for at sikre. Ikke desto mindre arbejder Danmarks miljøminister Esben Lunde Larsen for få EU - Kommissionens forslag om at beskytte biodiversiteten i agerlandet af bordet. Danmarks Naturfredningsforening kalder det grotesk

Landbrugspakke: DN lover kamp til stregen

7. oktober 2016
Regeringen lægger massivt pres på EU Kommissionen for nu at få lukket den forkætrede fødevare og landbrugspakke, selvom hele talgrundlaget for pakken skrider. Danmarks Naturfredningsforening anser pakken for så stort et problem for natur, drikkevand og vandmiljø, at foreningen igen har gjort Bruxelles opmærksom på de mange fejl og mangler.

Turisme: Giv turisterne, hvad turisterne vil have - natur

23. september 2016
Langt de fleste turister i Danmark kommer på grund af naturen. Alligevel er dette helt store trækplasters vilkår ikke nævnt med et ord i regeringens nye udspil til en turismestrategi. Tværtimod ønsker regeringen at svække naturbeskyttelsen. Det er ikke en fremtidssikring af vores bedste ressourcer, men et tomt ideologisk slag, der ikke fører til udvikling men til afvikling, lyder kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening.

Kvælstof: Nye målinger baner vej for bedre natur og miljø

19. september 2016
Nye målestationer skal give bedre viden om landbrugets udledninger af kvælstof til åer, vandløb og fjorde. Danmarks Naturfredningsforening ser de 200 nye målestationer som første, men vigtige skridt til en bedre beskyttelse af vandmiljøet og til at løfte naturen.

Allindelille: Sjældne arter spirer frem igen

15. september 2016
På Sjælland ligger en helt speciel skov. Allindelille Fredsskov ligger på en stor flage af kalk og har været mere eller mindre dækket af lysåben løvskov siden Ruder Konge var knægt. Det har gjort den lille skov ved Ringsted rig blandt andet på sommerfugle, svampe og sjældne orkideer. Nu har skovens ejere sat en målrettet naturpleje og naturgenopretning ind og værsgo: Alene i år er to sjældne arter spiret frem fra skovens frøbank, mens andre mindre sjældne, men ligeså spændende arter også på ny finder plads blandt skovens træer og på overdrevene.

Privatisering? Nej – det er vores vand

20. august 2016
Regeringen lufter planer om at privatisere den danske vandforsyning. Danmarks Naturfredningsforening kalder ideen dødfødt af flere årsager. Den vigtigste er, at vandet under vores fødder tilhører os alle sammen.

Regeringen vil file stykker af beskyttet natur

15. august 2016
Regeringen går nu efter at ophæve eller begrænse beskyttelsen af natur, der ”ligger i vejen” for landbrug og by-udvikling. Men at åbne op for, at man skal kunne tage bidder af den beskyttede natur er en usædvanlig dårlig en idé, vurderer Danmarks grønne organisationer, da det vil forringe tilstanden i naturen yderligere. Foreningerne beder derfor EU Kommissionen tage affære.

Retningslinjer debat

I debatten på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside er der plads til alle synspunkter, men vi ønsker, at debatten foregår i en god tone.

Se retningslinjer

Tilmeld nyhedsbrev

Få DN's ugentlige nyhedsbrev med nyheder om natur og miljø.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?