Inspiration til Klimakommuner

Nedenfor kan du hente inspiration til CO2-besparelserne og finde erfaringer fra andre klimakommuner. 

Klimakommune: Regnskabet er enormt simpelt

Lærke Cecilie Lindegård fra bladet dk-teknik har snakket med nogle af Klimakommunerne, der fortæller, hvordan det kræver få mandetimer at lave CO2-opgørelsen, at der er stor metodefrihed og at CO2-regnskabet giver ny værdifuld viden.

"Det er bestemt en driver til at få ting til at ske på klimafronten, at vi forpligter os i en aftale og regner på CO2-emissionerne. Vi har for eksempel lavet en klimaplan, der går på tværs af alle forvaltningsområder, og som har til mål at gøre os helt CO2-neutrale i 2050", siger Karen Marie Pagh Nielsen, chefkonsulent for klimasekretariatet i Helsingør, der har været klimakommune siden 2008.

Også Skanderborg er glad for kontrakten: "Vi har investeret små 50 mio. kr. i energiforbedringer i de kommunale bygninger, og det kan vi tydeligt se på vores tal. Så det er en måde at vise politikerne på, at det her faktisk virker "både på CO2-udslippet og energiforbruget", siger Susanne Skårup, der er klimamedarbejder, til dk-teknik. Susanne Skårup, der har opgjort Skanderborgs CO2-regnskab hvert år siden 2009, mener ikke, at opgaven er ‘voldsomt krævende’. Hun roser derimod konceptet for blandt andet at kaste lys over fordelene ved at skifte energikilde: "Når vi skifter fra oliefyr til fjernvarme eller fra oliefyr til varmepumper, så falder energiforbruget ikke, men det gør det CO2-udledningen, og det er meget relevant i forhold til klimaforandringerne", siger hun til dk-teknik.

"Det er blevet enormt simpelt for os at lave opgørelsen. Der er stor metodefrihed i de krav, som bliver stillet fra Danmarks Naturfredningsforening, og jeg har sorteret i datagrupperne, så nu er det kun tal, vi med garanti ved, vi kan trække ud hvert år", siger Vordingborgs Klimakoordinator Karsten Kolle til dk-teknik.

 Du kan finde artiklen på  DK-tekniks' hjemmeside

Aktive klimaambassadører spiller en stor rolle i indsatsen

”For at vi har kunnet nå så langt, har det krævet et samspil mellem teknik og adfærd. Tekniske forbedringer som solceller og LED-lys skal sammentænkes med bygningsvedligehold. Men det, der især har gjort en forskel, er, at vores miljø- og klimaambassadører har været i sving for at udbrede en klimarigtig adfærd, både blandt medarbejdere og brugerne i kommunens bygninger", siger John I. Allentoft.

Et godt eksempel er, at udledningen fra Furesø Kommunes skoler i 2014 steg som følge af længere åbningstid. Bare ikke på Lyngholmskolen, hvor skolens ambassadør igangsatte indsatsen ’mit klimaansvar, mit klasselokale’, hvor eleverne konkurrerer om at slukke og lukke efter sig, når de forlader deres klasselokale. På baggrund af resultaterne fra Lyngholmskolen blev indsatsen udbredt til Lille Værløse Skole, Solvangskolen og Stavnsholtskolen. De fire skoler har alle reduceret deres forbrug af strøm, vand og varme markant i 2015 sammenlignet med 2014.

Læs hele nyheden her

Kommunens klimaplan virker også i de private hjem

Det beskriver Susanne Skårup fra Skanderborg Kommune i  DRs artikel. Kommunen har reduceret sin CO2-udledning med cirka 40 procent fra 2009 til 2015. Opskriften har været at fjerne alt det forbrug, som ingen alligevel havde glæde af.

Energirenovering af bygninger er en god forretning

Aarhus Kommune investerer 450 mio. kr. og opnår en CO2 reduktion på 30 procent i kommunens bygninger.
Det sker ved at energirenovere et bygningsareal på cirka 1. mio. kvadratmeter. Og pengene tjener sig selv hjem igen!
Læs mere her: AaPlus.

Og se et eksempel, hvor energirenovering i tæt samarbejde med rådgiver skaber værdifulde erfaringer til øvrige projekter: Vejlby Centervej 52

Jammerbugt Kommune sætter fokus på miljøledelse

Jammerbugt Kommune har sparet mere end forventet ved at fokusere på solceller, LED-pærer, hybridbiler og praktisk miljøledelse på kommunale arbejdspladser. Selv undervisningen i skolerne er blevet præget klima og miljø.
Læs mere her: csr.dk/klimakommune-succes-i-jammerbugt

Syddjurs har sparet mere end forventet

I Syddjurs Kommune har man energirenoveret af tre skoler og rådhuset. Hermed opnåede man besparelser både økonomisk og CO2-mæssigt. I 2014 blev det til en CO2-besparelse på 10,9 %, samt en samlet økonomisk gevinst på 524.000 kr.
Læs mere her: Energirenovering Syddjurs.

Hent også inspiration hos andre organisationer

Dansk Arkitekturcenter har etableret websitet SustainableCities.dk, hvor de samler eksempler på bæredygtige byprojekter.  Også Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger har gennem en årrække samlet nyheder og erfaringer, som også Klimakommunerne kan have glæde af.

Elsparefonden hedder nu Center for Energibesparelser og findes på www.elsparefonden.dk. De skal nu fokusere på både el- og varmebesparelser og kan derfor også være en hjælp til kommuner, der vil nedsætte bygningers energiforbrug.

Energitjenesten har energifora for skoler og håndværkere og kan derfor også være til stor hjælp.