Nyheder september 2014

Danmark overudnytter klodens ressourcer

30. september 2014
Danmarks økologiske fodaftryk er pr. indbygger blandt de største i verden, viser ny WWF-rapport. Samtidig mister verden vilde dyr i foruroligende hast.

Konkurrence: Vind bogen "100 Fredninger"

23. september 2014
Næsten 4000 dyr og planter er registreret som en del af Danmarks Naturfredningsforening projekt Biodiversitet Nu, der vil dokumentere naturens tilstand. Hjælp os med at nå 5000 registreringer inden udgangen af september og deltag i lodtrækningen om en lækker naturbog.

Kommunerne er varme på økologi

23. september 2014
Mens staten tøver med at få omlagt sine arealer til økologisk drift, så har flere kommuner set fidusen i at lade sprøjtegiftene stå. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at flere kommuner lægger om til økologi og på den vis sikrer borgernes rene drikkevand og skåner naturen for gifte.

Brug din stemme for naturen

23. september 2014
Deltag i EU kommissionens undersøgelse om EU borgernes holdning til, hvordan og om man kan erstatte natur, der går tabt på grund af veje og byggeri. Med dine svar kan du på afgørende vis være med til at beskytte naturen i Danmark og resten af EU.

DN: Stort tillykke til danskerne med Den Danske Naturfond

22. september 2014
Regeringen, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond er nu blevet enige om konstruktionen af Den Danske Naturfond. Den nye fond, som er blevet til efter massivt pres fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, skal arbejde for mere natur i Danmark og får en startkapital på 875 millioner kroner.

Bebyggelse ved kysten skal også gavne naturen

18. september 2014
Regeringen åbner op for at der kan bygges på visse kyststrækninger i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening kalder det helt omvendt at ødelægge den frie kystnatur, der trækker turisterne til. Foreningen har i et foretræde på Christiansborg opfordret politikerne til at sikre, at eventuelle nye byggerier ikke kun gør noget godt for turismen, men også for naturen.

180.000 danskere fandt vej ud i naturen

17. september 2014
Træklatring, kajakroning, orienteringsløb og sælsafari. Søndag den 14. september deltog tusindvis af danskere i fejringen af Naturens Dag, der samtidig blev kulminationen på en uge, hvor mere end 130.000 børn fandt vej ud i naturen.

Naturen lokker frivillige til

17. september 2014
Den lange og lune sommer i år lokkede mange frivillige ud i naturen til at tjekke fredninger og til at pleje naturen med le og grensaks. Mere end 750 danskere gav nogle frivillige timer til naturen sammen med Danmarks Naturfredningsforening - og fik mere end gode naturoplevelser igen.

Danmark sylter verdens natur

17. september 2014
Vi har forladt forreste række i arbejdet for at sikre verdens biologiske mangfoldighed. Det mener blandt andre DN, der er med, når 194 lande i oktober mødes til topmøde i Sydkorea.

Diger: Enestående kulturarv forsvinder

16. september 2014
Hundredvis af diger er fjernet i landskabet. Danmarks Naturfredningsforening vil derfor nu rette henvendelse til kulturminister Marianne Jelved for at få sikret de historiske sten og jorddiger, der også udgør en grøn infrastruktur for et mylder af krybdyr og padder.

DN: Ikke for lidt gødning, men for meget landbrugsjord

15. september 2014
Landbruget kan gøde mere på visse marker, hvis erhvervet så blot gøder mindre eller slet ikke på andre. Problemet er nemlig ikke mangel på gødning, men at landbrugsarealet er alt for stort, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der understreger, at målet om mindre belastning fra markerne til vandmiljøet står fast.

VIDEO: Åbning af Naturens Dag

12. september 2014
Mandag åbnede Naturens Dag-ugen, da vandhunde fra 4.U fra Borupgårdskolen i Nordsjælland trak i våddragterne og fik besøg af Sebastian Klein. Den spændende dag markerede begyndelsen på en uge, hvor 130.000 børn har været ude at få naturoplevelser. Se video fra åbningen her.

Naturen åbner sig for besøgende på Anholt

12. september 2014
Fredningsnævnet har netop afgjort, at Anholts vestkyst skal fredes. Med fredningen får besøgende adgang til helt unikke naturoplevelser, der ikke var mulige uden en fredning. Danmarks Naturfredningsforening er tilfreds med, at denne kronjuvel - blandt de helt unikke danske naturperler - nu er blevet varigt sikret.

Tusindvis af planter og dyr registreret landet over

10. september 2014
Danskere over hele landet har de sidste par måneder grebet deres smartphone for at registrere de dyr og planter, de møder i naturen. I alt er godt 3500 dyr og planter registreret. Det sker som en del af DN’s projekt Biodiversitet Nu, der vil dokumentere naturens tilstand. Du kan nå at være med i efteråret.

Sebastian Klein og 4.U. var vandvittige på Naturens Dag

9. september 2014
Krokodiller, piratfisk og tanglopper var hotte emner, da Sebastian Klein og 4.U. startede mandag morgen på Øresundskysten. Anledningen var åbningen af Naturens Dag-ugen, hvor mere end 130.000 børn skal ud i naturen.

Værnengene: Regeringen får sin første grønne EU klage

8. september 2014
EU må nu afgøre om Danmark løfter opgaven med at beskytte og udvikle beskyttet natur. Det mener Danmarks Naturfredningsforening efter Ringkøbing Skjern Kommune har blåstemplet, at lokale landmænd i de senere måneder har opdyrket arealer i et internationalt beskyttet fugleområde. Det sker, efter Natur og Miljøklagenævnet flere gange har underkendt kommunens tilladelser til opdyrkning af dele af Værnengene.

Sommerens hit på Langeland: Økologisk MadMarked

3. september 2014
Det er natur og miljø, der har hæderspladsen, når gæsterne strømmer til Skovsgaard MadMarked på Langeland. Mod manges forventning, er det økologiske spisested blevet en gedigen succes og øens turistchef kalder det for ”sommerens hit på Langeland”. Flere kunne levere varer til spisestedet, lyder det fra en af bagmændene.

Undervandsentusiaster åbner Naturens Dag

2. september 2014
Dr. Pjuskebusk stryger til havs med en flok skoleelever i våddragter, mens Øresundsakvariet laver en sprællevende udstilling på stranden. Mandag den 8. september skydes en uge, hvor 130.000 børn skal ud i naturen, i gang.

Skal økologi absolut være så dyrt?

1. september 2014
Økologi er godt. For vores natur, miljø og drikkevand. Men økologi er også dyrt. Særligt kyllingerne, som du snildt betaler 100 kroner mere for, hvis de er økologiske. Hvorfor skal økologi være så pokkers dyrt?

Tilmeld nyhedsbrev

Få DN's ugentlige nyhedsbrev med nyheder om natur og miljø.

Hvilke nyhedsbreve vil du gerne modtage?