Fremmede arter på ny dødsliste

En kommende ”dødsliste” skal redde danske plante- og dyre arter i naturen mod trusler udefra. Dermed optrappes indsatsen mod dræbersnegle, hybenroser, vaskebjørne, mårhunde og en lang række andre invasive arter kraftigt. Danmarks Naturfredningsforening hilser den skærpede kamp mod de invasive arter velkommen. 

4. maj 2015

Som følge af en EU-forordning skal de arter, der truer EU’s biologiske mangfoldighed, på en såkaldt dødsliste. Arterne på listen har alle medlemslandene pligt til at bekæmpe. I Danmark har indsatsen hidtil langt overvejende været frivillig for stat, kommuner og private.

- Det er rigtigt godt, at der nu kommer en prioritering og en struktureret indsats. Vi venter at det nu bliver en bunden opgave at bekæmpe de værste arter, for invasive arter truer naturen i havet, det åbne land og skovnaturen. Også fiskerierhvervet og skoverhvervet er i risiko for at få problemer som følge af invasive arter. For eksempel kan insekter komme med træpaller fra Asien, og det er grundlæggende tåbeligt, at man i havecentre kan købe invasive arter, der er eller kan være problematiske, siger Bo Håkansson. 

Snegle, vaskebjørne og roser

Invasive arter er ikke-danske dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den danske natur. De fleste anerkender, at dræbersneglen er en plage, men det er ikke kun for køkkenhaven. Sneglene forrykker også balancen i vore økosystemer, blandt andet ved at fortrænge den hjemmehørende sorte skovsnegl.

Nu skal den nuværende handlingsplan mod invasive arter grundlæggende revideres. Arterne skal risikovurderes, og indsatsen mod dem skal prioriteres.

Ifølge blandt andre Danmarks Naturfredningsforening har problemet hidtil været, at indsatsen er alt for ukoordineret og præget af hovsaløsninger, hvilket gør den ineffektiv og dyrere end nødvendigt. Også de miljøøkonomiske vismænd har påpeget, at det er samfundsøkonomisk hul i hovedet at lade den danske indsats være frivillig – fordi det på lang sigt bedre kan betale sig at sætte effektivt ind over for de mest skadelige arter så hurtigt som muligt.

Håndfast afregning

- Nu kommer der fast handling og en fagligt lødig prioritering. Det, vi fremover skal sikre, er, at der ikke alene fokuseres alene på bekæmpelsen men også på forebyggelse af, at arterne kommer ind i landet, siger Håkansson.

En invasiv art defineres som en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning truer den biologiske mangfoldighed. Af kendte eksempler kan nævnes kæmpe-bjørneklo, rynket rose (også kaldet hybenrose) og dræbersnegl, men det er blot 3 ud af den samlede mængde registrerede invasive arter i Danmark. På globalt plan regnes invasive arter direkte som en af de største trusler mod jordklodens biologiske mangfoldighed, så problemet skal tages meget alvorligt.

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


INVASIVE ARTER. Danmarks vilde dyr trues af fremmede arter. Men ilderen her får hjælp. Nu skal myndighederne nemlig bekæmpe de nye arter, der truer naturen.

Invasive arter

En invasiv art er en organisme, der har sin oprindelse i en anden del af verden, men som har bredt sig til vores miljø. Det sker ofte med menneskelig hjælp.

Der er mange eksempler på dette fænomen. Det drejer sig både om store planter som kæmpebjørneklo, pattedyr som amerikansk mink, svampe (som den der forårsager elmesyge), dræbersnegle, dræbergopler, amerikanske knivmuslinger, stillehavsøsters, kamtjatka–krabben, østamerikansk brakvandskrabbe, ortmundet kutling.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside om invasive arter:

Invasive arter

Sortlisten over invasive arter

Kontakt

Bo HåkanssonBo Håkansson
Naturpolitisk medarbejder

22 27 51 57
boh@dn.dk

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver

22 85 22 08
tgj@dn.dk