Stor sejr til Vestegnens Moser

Med fredningen af Kathrinebjerg Enge og Nybølle Å er der sat endelig fed streg under beskyttelsen af alle de mange fine naturperler mellem Ledøje, Vridsløsemagle, Sengeløse og Herringløse, som tilsammen udgør Vestegnens Moser vest for København. Danmarks Naturfredningsforening (DN) glæder sig over, at den unikke naturarv så tæt på hovedstaden får lov at overleve.

15. oktober 2014

Som en af de sidste vigtige handlinger inden nedlæggelsen af amterne i 2006 rejste Københavns Amt sammen med DN fredningssager for en lang række af Vestegnens Moser og åer. I de mellemliggende år gennemførtes fredningerne en efter en, trods stor modstand fra mange lodsejere, som ønskede, at områderne skulle forblive gemte og glemte. Efter 10 års forhandlinger kan Københavns Amts oprindelige plan for Vestegnens Moser nu endeligt afsluttes.

- Katrinebjerg Enge er den sidste brik, der faldt på plads i samlingen af fredede naturperler i Vestegnens Moser. Det betyder, at den nødvendige naturpleje af de unikke biologiske interesseområder kan iværksættes. Det betyder også, at der nu er sikkerhed for at dyr og planteliv fortsat kan spredes mellem de mange fine moser, fortæller fredningsleder i DN, Birgitte bang Ingrisch.

Gemte og glemte små biotoper

Vestegnens sammenhængende net af moser og åer er det fantastiske grønne vidnesbyrd efter sidste istids store gletsjere. Da de smeltede, efterlod de vandfyldte lavninger, som har været med til at forme landskabet med dets mange åer og moser, der ligger som perler på en snor, Nybølle Å, Hove Å, Spang Å, og moserne Vasby Mose, Sengeløse Mose, Porsemosen og Tysmosen. De er langsomt groet til hen over tusinder af år og har udviklet sig til de nuværende lavmoser, fortæller fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch:

- Vestegnens flade landbrugsland gemmer på disse fantastiske små perler, som man skal være lokalkendt for at finde. Med denne sidste fredning har vi været med til at sætte fokus på områderne og fremover givet mulighed for langt bedre naturpleje og adgang til områderne end tidligere.

Spor fra fortiden

Oprindelig var egnen dækket af skov, men allerede i oldtiden blev skoven ryddet for
at skabe plads til det landbrug, der i de følgende årtusinder kom til at sætte sit præg på egnen. Det var den gode jord, fede enge ved de mange ådale, mosernes tørv og fra middelalderen også nærheden til det københavnske marked, der udviklede Vestegnen til hovedstadens spisekammer og leverandør af tørv. Flere steder er der synlige spor efter hundrede af års tørvegravning.

Fredningerne bliver moderniseret

Gennem de sidste 10 år er der sket en modernisering og revision af fredningerne på Vestegnen, så der sikres plejemuligheder og udvikling af naturværdierne. I rækken af moderniseringer er Kathrinebjerg Enge og Nybølle Å fredningerne de sidste der mangler.

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus

Fredning
FREDNING. Orkidéen Maj-Gøgeurt kan man være heldig at finde i Vestegnenes Moser. Den blomstrer i en smuk purpurfarve i maj-juni og er en god indikatorart for god naturtilstand. Foto Poul Evald Hansen.

Fakta

Fredninger er et enestående redskab i arbejdet for at beskytte Danmarks natur.

Med en fredning lægges rammerne for et områdes fremtid. Med en fredning kan man for eksempel:

  • Fastlægge bestemte stiforløb
  • Sikre udsigter
  • Foreslå en bestemt naturpleje eller driftsform

Danmarks Naturfredningsforening er den eneste private forening, nationalt og internationalt, der har ret til at rejse fredningssager. Det betyder, at DN kan foreslå fredningssager, men det er Fredningsnævnet, der afgør, om området skal fredes.

Kontakt

Birgitte Bang Ingrisch
Fredningsleder

61 69 18 22
bbi@dn.dk