En naturperle er fredet for altid

Mellem Aarhus og Skanderborg ligger en sand perle af et landskab med store naturværdier, kulturhistorie fra oldtiden og spændende geologi fra seneste istid. Fredningsnævnet har netop besluttet at frede naturområdet. Danmarks Naturfredningsforening (DN), der sammen med Aarhus og Skanderborg Kommuner har rejst fredningen, er tilfreds med afgørelsen.

2. juli 2014

Området omkring Harlev syd for Aarhus er et helt enestående naturområde på i alt 221 hektar, der nu fredes og dermed sikres beskyttelse til evig tid. Fredningen er helt i tråd med DN, Aarhus og Skanderborg Kommuners ønsker om at skabe mere sammenhængende natur og beskytte perlerne i det danske landskab til gavn og glæde for befolkningen.

I fredningen tages knap 45 hektar jord ud af drift for at skabe et større sammenhængende naturområde. Skiftet fra landbrugsdrift til naturområde vil også forbedre levevilkårene for en lang række sjældne arter, der vil kunne genetablere sig i området, oplyser Søren Højager, formand for DN Aarhus.

Naturen bliver større mellem Aarhus og Skanderborg

Som en del af Aarhus Ådal skaber fredningsområdet sammenhæng til de eksisterende naturområder, der ligger som perler på en snor fra Aarhus Bugt i øst igennem Brabrand Sø, Årslev Engsø og videre ud til Søhøjlandet i vest samt til den fredede Jeksendal i syd, fortæller Søren Højager:

- Når man står herude, bliver det klart for én, hvor fantastisk oplagt det er at frede området og forbedre adgangen for offentligheden, så vi alle kan opleve landskabet, naturen, geologien og sporene fra en fjern fortid. Flere steder er der en fantastisk udsigt over Tåstrup Sø og skovene. Og for den naturinteresserede bliver der mulighed for store oplevelser. Den heldige gæst vil kunne se eller høre nattergal, græshoppesanger, rørhøg, hvid, gul og blå anemone og kildevæld, som udfælder kalk.

Spor fra fortidens bosteder er truet

Fredningen gemmer på tydelige og velbevarede spor af oldtidens agre i Lillering Skov. Fx er der flere rundhøje og gravhøje, spor af jernproduktion, og der er både fundet økser fra den yngre stenalder og ildsten fra jernalderen. Men de mange spændende kulturhistoriske fund er truet af især skovbrug. Når træer slæbes ud med tunge maskiner eller når gravhøjene gror til med træer, er der stor risiko for, at fortidsminderne nedbrydes og forsvinder, oplyser Søren Højager fra DN Aarhus:

- Med fredningen opnås en langt bedre beskyttelse af de mange oldtidsfund, og der bliver gode muligheder for at formidle et lille stykke Danmarkshistorie. Blandt andet oldtidens agre, der afsløres i terrænet af det trænede øje, som terrasser, der, adskilt af stensætninger, fungerede som marker for oldtidens danskere. De er sjældne og bliver nu bevaret for eftertiden.

Vandreblokke fra istiden

Syd for Tåstrup Sø er skovbunden i Stjær Stenskov tæt besat med mange vandreblokke, som gletscher-isen efterlod. Vandreblokkene vidner om, hvordan landet så ud i den tidligste periode efter sidste istid, inden landskabet blev beboet og gradvist ændrede sig til agerland. Med fredningen får skoleelever og studerende nu bedre muligheder for at lære om landskabets dannelse og vores forfædres liv og færden i det spændende område, afslutter Søren Højager.

 

Deltag i debatten

 

 

comments powered by Disqus


FREDNING.
Nu kommer naturen til at hænge sammen igennem Aarhus Ådal til Skanderborg. 

Harlev naturområde

Vigtige biologiske data venter forude
Gennem tiden er geologi- og biologistuderende blevet undervist i Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov, men har ikke haft adgang til undersøgelser af vandmiljøet i for eksempel Tåstrup Mose. Fredningen og åbningen af området får værdi for skoleklasser såvel som for almenheden.

Sjældne trafikspor fra fortiden
I Lillering Skov kan man også finde stenkisteformede broer, der vidner om behovet for uhindret trafik over vandløbene. Et kulturspor som i dag er forsvundet i langt de fleste danske skove. Nær Tåstrup er en særdeles bevaringsværdig stenbro over Tåstrup Bæk, hvor der gennem flere hundrede år har været en hovedfærdselsåre mellem Skanderborg og Randers.

Kontakt

Ann Berit FrostholmAnn Berit Frostholm
Naturpolitisk medarbejder

31 19 32 28 
abf@dn.dk
@ab_frostholm