Naturvejledning og Naturens Dag

DN København har sammen med Friluftsrådet for København opfordret Københavns Kommune til igen at sætte naturvejledning på dagsordenen.

For cirka 4 år siden sparede Teknisk Forvaltning nemlig penge ved at nedskære og helt fjerne forvaltningens naturvejleder-aktiviteter. Det synes vi er synd. Vi mener, at det er på tide, at Kommunen igen afsætter ressourcer til at lave naturvejledning i København.

Derfor har vi foreslået, at Københavns Kommune i det mindste en gang om året skal sætte massivt fokus på at formidle Københavns bynære natur, biologiske mangfoldighed og grønne områder. Og hvilken dag er bedre at gøre dette end på Naturens dag den 2. søndag i september?

Vi håber, at kommunen tager opfordringen op.

 

Læs mere om sagen

Læs DN Københavns og Friluftsrådets fælles brev til Københavns Kommune.

DN København har skrevet et læserbrev angående sagen, som er blevet sendt bredt ud til de Københavnske lokalaviser. Læserbrevet kan ses her.