Arrangementer på Skovsgaard 2017

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 62572666 og e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland.

Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard: Voksne 60 kr., børn og unge under 18 år samt medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening har gratis entré.


December 2016

Kunstjulemarked i Skovsgaard Madmarked
Søndag d. 18 december kl. 12 - 16

Langelandske kunstnere viser frem og sælger af årets produktion og der er som altid mulighed for at gøre en god handel, få en snak med de udstillende kunstnere eller få klaret de sidste julegaveindkøb.

Skovsgaard Mad Marked har mange forskellige lækkerier på menuen, både til frokost og kaffe og af det søde. I Skovsgaard Naturformidling kan der laves dekorationer og julepynt at ting fra naturen.


Kys Frøen – og kom tættere på naturen

Alle dage fra 1. april til 1. november 2017.

Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 9 forslag til aktiviteter:

  • Vandhullets vanvittige væsner – På opdagelse i vandhullerne
  • Få fod på sporet – Lav gipsaftryk
  • Korn til kage – Kværn en pandekage
  • De gode og de onde – Markens nytte- og skadedyr
  • Godter fra grøftekanten – Vilde frikadeller
  • Heksetrix, trykhed og trivsel – Plantejagt
  • Krible-krable-kravl i krattet – Fang smådyr
  • Klæder skaber folk – Klæd ud som gårdens folk
  • Skatte fra fortiden – Skovsgaards kulturlandskab med GPS
  • Økologisk landbrug – Gården rundt med GPS

Rigtig god tur - I er på egen hånd og bestemmer selv tempoet! Læs mere på www.kys-froen.com


Sommerferieaktiviteter 2017

Skovsgaards naturværksted
Alle hverdage i perioden 26. juni - 4. august

Ud over Kys Frøen er Skovsgaards naturværksted åbent hele sommerferien med masser af forslag til aktiviteter: Filt med uld, lav nyt papir af gamle aviser, fang smådyr og se dem i stereolup i naturværkstedets ”Nørde hjørne”, lav et kunstværk af naturens egne materialer – og meget mere.

Skovsgaard Mølle - Abent hus
Onsdage kl. 14-17 i skolernes sommerferie

Kig indenfor og fornem ”sjælen” i Skovsgaards gamle mølle. Skovsgaard Møllelaug står klar til at vise frem og fortælle.


Andre arrangementer i 2017

Syvkål og påskesjov
Søndag d. 9. april kl. 13-16

Påsketraditioner, påskelege og påskemad. Syvkål er en gammel påsketradition, hvor fremspirende vilde planter blandes i en stuvning med de sidste grøntsager fra sidste år.

Retten giver godt helbred og ”arbejdsduelighed” hele det kommende år! Vi sætter gryden over bålet og laver mad med naturens vilde planter.

Mens gryderne er i kog, farver vi æg og leger nogle af påskens gamle lege. Pris: 20 kr.

Skovens Dag
Søndag d. 7. maj kl. 14-17

Vild mad i skoven. Nærmere information følger.
Mødested: Kågårdsvej ved Hennetved, 5900 Rudkøbing, P-pladsen i Konabbe Skov, ca. 200 meter før Påø Strand.

Dansk Mølledag
Søndag den 18. juni kl. 12-16

Skovsgaard Møllelaug slår dørene op for gæster og viser rundt i den gamle mølle. Hvis vejret er gunstigt for møllearbejde, sætter vi vingerne i sving og maler korn til mel.
Adresse: Påøvej 1, Hennetved, 5900 Rudkøbing. P-plads ved markvej til møllen.

Sommerfest på Skovsgaard
Søndag d. 10. september kl. 13-16

Der er leg og aktiviteter for hele familien, når Skovsgaard byder velkommen til årets sommerfest.

Lav ting af naturmaterialer, gå på opdagelse efter smådyr i skov og vandhuller, tag på ture med Skovsgaards medarbejdere, nyd økologisk frokost eller kaffe og kage i Skovsgaards Café eller prøv nogle af de mange familieaktiviteter i Skovsgaards oplevelsescenter ”Kys Frøen”.

StrandMAD
Torsdag d. 6. juli kl. 15-17.30

Langs med kysten lever masser af spiselige dyr og planter. Vi inviterer hele familien på strandtur for at opleve, hvordan årstiden, vinden og vejret har indflydelse på dagens ”menu”.

Udstyret med fiskenet, waders og poser samler vi smagsprøver af planter, snegle, krabber til bålet på stranden.

Mødested: Påø Strand ved Skovsgaard, P-pladsen for enden af Kågårdsvej, Hennetved, 5900 Rudkøbing.

Pris: Voksne: 50 kr., børn under 14 år: 25 kr., børn under 5 år gratis. Prisen inkluderer ingredienser til tilberedning af smagsprøver.

Tilmelding: mkp@dn.dk
Tilmeldingsfrist: 4. juli.

Økologisk Høstfest på Skovsgaard
Søndag d. 3. september kl. 10-17.

Masser af aktiviteter for hele familien: Bag snobrød, tag med på musefangst, lån grej i naturværkstedet og gå på opdagelse efter vandhulsdyr, gå med på rundvisninger,

se Skovsgaards museer, nyd en forfriskning i Skovsgaard Madmarked og meget mere.

Naturens Dag
Søndag d. 10. september kl. 13-16

Nærmere information følger.


Arrangementer i skolernes efterårsferie

Åbent naturværksted 
Mandag d. 16. oktober til fredag d. 20. oktober kl. 10-16

Skovsgaards naturværksted er åbent alle hverdage i efterårsferieugen fra kl. 10 til kl. 16. Ud over aktiviteterne i Kys Frøen, er der følgende særlige ferieaktiviteter på programmet:

  • Koglefolk og bladfeer – Lav fantasidyr af naturens materialer.
  • Korn til brød - Kværn korn til mel og bag dit eget brød
  • Uld til bold - Lav din egen bold af kartet fåreuld

Skovsgaardnatten
Onsdag den 18. oktober kl. 10-21

Aktiviteter for hele familien: Snit roelygter, lav stoftryk med kartofler, lav fantasidyr af naturens materialer, lyt til flagermus, tag med på rundvisning i Skovsgaards mørke gemakker og meget andet.

Kunstnerjulemarked
December 2017

Nærmere information følger.
 




 

 

Praktisk info

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt.

Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard:
Voksne 60 kr.
Børn og unge under 18 år samt medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening har gratis entré.

Hvor intet andet er nævnt, er mødestedet foran Skovsgaards Entrécenter.

Kontakt:
Naturvejleder Marianne Krag Petersen
Tlf. 62 57 26 66
E-mail mkp@dn.dk

Oplev naturen på Skovsgaard

Du finder Skovsgaard Gods på Kågårdsvej 12 ved Hennetved på Sydlangeland. Læs evt. mere på www.danmarksnaturfond.dk