Degnemosen

 

Degnemosen og Bellahøjparken er et sammenhængende parkanlæg. Områderne ligger mellem Bellahøjvej, højhusene på Bellahøj, Bellahøj skole, villaerne på Degnemose Allé og vandrehjemmet.

Landskabsformer 

Landskabet omkring Degnemosen og Bellahøjparken er dannet i den seneste del af den sidste istid for omkring 14.000 år siden. Isen i området er overgået til død is foran den afsmeltende ungbaltiske is, som stadig har været aktiv syd for København. Den døde is er sprækket op i klumper, som især har ligget i tidligere lavninger, hvor den har ligget længere end den anden is som dødisklumper.

Ved senere afsmeltning af disse klumper er der dannet de lavninger som stadig ses i terrænet som Degnemosen, Louisehullet i Brønshøjparken, Kirkemosen og Utterslev Mose.

Terrænet er senere blevet eroderet af smeltevand og regnvand, før vegetationen dækkede landskabet. Lavningerne er blevet fyldt med vand, hvori især organiske sedimenter er aflejret, hvorved søen med tiden er fyldt op og groet til, og mosen/søen Degnemosen er dannet. Degnemosen er blevet afvandet gennem en bæk, der løb gennem lavningen til Brønshøjparken og derfra videre ned til Utterslev Mose.

Historie

Før 1900 var området omkring Degnemosen landbrugsjord, og Degnemosen er en naturlig sø, der omkring 1865 var dobbelt så stor som i dag.

Søen får sit vand fra kilder langs kanten. Der blev opført villaer ud for den vestlige del af degnemosen i 1905-08. Københavns Vandforsynings højde-beholdere på Brønshøj Bakke blev taget i brug i 1913, og omkring disse og Degnemosen blev der udlagt kolonihaver i 1920’erne.

I denne periode blev der foretaget ændringer i terrænet omkring Degnemosen og beplantning.

I 1929 blev Degnemosen offentlig tilgængelig. Kolonihaverne omkring Degnemosen måtte vige for højhusbyggeriet i 1950’erne.

Naturtyper, plante- og dyreliv. 

I den oprindelige Degnemose var søen omgivet af tagrør og med et engområde mod nord. Tidligere kunne der ses bukkeblad, brudelys, engkarse m.m., og søen havde et rigt liv af vandinsekter, padder og fugle.

Den tidligere bæk fra Degnemosen løber ind i Bellahøjparken og er nu anlagt som overløbsrende med træfaskiner. Ved depotpladsen i Bellahøjparken bliver overløbet rørlagt.

Degnemosen består i dag hovedsagelig af søen med gangstier omkring og med skråninger mod vest og sydøst. Villakvarteret er afgrænset fra parken med en hæk.

I dag er søen omgivet af træfaskiner, og der er to-tre øer i søen. Søen er næringsbelastet af en unaturlig stor gråandebestand, måger m.m., der fodres af parkens brugere. Den naturlige flora, både bundvegetation og bred-vegetation, og fauna i søen er derfor fortrængt. Der er et springvand i søen for at ilte det næringsbelastede søvand.

Pil og el vokser omkring søen og på øerne i søen.

Der er registreret 56 fuglearter, hvor de mest almindelige standfugle er gråand, knopsvane, blishøne, hættemåge og grønbenet rørhøne. Desuden ses der småfugle omkring søen. En del trækfugle kommer forbi Degnemosen som silkehale og grønsisken. Se listen nedenfor:
http://www.dofbasen.dk/Degnemosen

Stiforbindelser og rekreation

Parkerne bruges til at gå ture, lufte hunde, ophold, kælkning og leg. Det er muligt at komme til Brønshøjparken, Bellahøjmarken og Rødkildeparken ved at passere henholdsvis Frederikssundsvej og Bellahøjvej.

Kilder
Utterslevvej. Bellahøjvej. Lars Cramer-Petersen. Brønshøj Museum 2003
Det grønne Brønshøj. På tur med Asger Fog. Brønshøj Museum 2002
Fugle, lister fra Dansk ornitologisk forening:
http://www.dofbasen.dk/Degnemosen

Opdateret 5. november 2014