Bellahøjparken

 

Bellahøjparken og Degnemosen er et sammenhængende parkanlæg. Parkerne ligger mellem Bellahøjvej, højhusene på Bellahøj, Bellahøj skole, villaerne på Degnemose Allé og vandrehjemmet.

Landskabsformer
Landskabet omkring Degnemosen og Bellahøjparken er dannet i den seneste del af den sidste istid for omkring 14.000 år siden. Isen i området er overgået til død is foran den afsmeltende ungbaltiske is, som stadig har været aktiv syd for København. Den døde is er sprækket op i klumper, som især har ligget i tidligere lavninger, hvor den har ligget længere end den anden is som dødisklumper.

Ved senere afsmeltning af disse klumper er der dannet de lavninger som stadig ses i terrænet som Degnemosen, Louisehullet i Brønshøjparken, Kirkemosen og Utterslev Mose.

Terrænet er senere blevet eroderet af smeltevand og regnvand, før vegetationen dækkede landskabet. Lavningerne er blevet fyldt med vand, hvori især organiske sedimenter er aflejret, hvorved søen med tiden er fyldt op og groet til, og mosen/søen Degnemosen er dannet. Degnemosen er blevet afvandet gennem en bæk, der løb gennem lavningen til Brønshøjparken og derfra videre ned til Utterslev Mose. 

Historie 

Degnemosen og Bellahøjparken udgør sammen med Brønshøjparken og søen Louisehullet en lavning i landskabet med en bæk, der nu kun ses ved Degne-mosen. Bækken, der i dag er rørlagt, løber ud i Utterslev Mose. Desuden er der sket en opfyldning af området omkring Frederikssundsvej. Bellahøj er med sine 37 m det højeste punkt i København.

Områderne Bellahøjparken, Bellahøjmarken og Rødkildeparken er tidligere landbrugsområder. Gårdene i området er brændt ned og er ikke blevet genopbygget. Parkerne blev brugt til dyrskueplads i 1938 til 1967. Desuden blev en del af området, hvor der i dag er højhuse, i 1920’erne udlagt med koloni-haver.

Bellahøjparken udgøres af resterne af en gård, der er udflyttet fra Utterslev by. Gården fik sin nuværende beliggenhed i 1791 og er i dag restaurant.

I 1932 overtog Københavns Kommune gården og de tilhørende arealer (bl.a. en del af Bellahøjmarken). Gården blev i 1938 indrettet til restauration i forbindelse med fællesdyrskuet og landbrugsudstillingerne på Bellahøj. Disse blev holdt sidste gang i 1967. Gården bruges i dag stadig som restauration. 

Parken indeholder gårdens tidligere frugthave, køkkenhave og prydhave. Dette ses i dag ved et enkelt æbletræ og det gamle nøddehegn, der var skellet mellem køkkenhave og frugthave.

I parken findes der tre eller fire bronzealderhøje. De tre høje ligger bag Restaurant Bellahøj, den fjerde ligger bag amfiteatret ud for Bellahøj Skrammellegeplads. Højene har ikke været gravet ud og er registreret som fortidsminder. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt den ene høj blot er en affaldsdynge fra sidst i 1800-tallet.

Der hvor højhusene står i dag, lå den svenske konges lejrfæstning, Carlstad, i 1658-60 under belejringen af København. Der er ingen rester af fæstnings-anlægget, men måske brugtes bronzealderhøjene til kanonstillinger. Som området i dag vidner om, havde de svenske tropper udsigt ind til København.

I 1950’erne blev der anlagt et amfiteater af udgravede jord fra højhusene, hvor der siden 1938 havde ligget et friluftsteater. Jorden kan indeholde fortids-minder men er ikke undersøgt nærmere.

Der er en rosenhave vest for villaen ”Ny Bellahøj”, som ligger ved siden af Restaurant Bellahøj.

Københavns Kommune solgte Restaurant Bellahøj og villaen ”Ny Bellahøj” i sommeren 2005. Desværre har kommunen en del gammelt materiale og udstyr liggende i en rodet i indhegning foran villaen og ud til Bellahøjvej.

I parkens nordvestlige hjørne er der en børneinstitution, Bellahøj Skrammellegeplads, og kommunen har overfor en stor materialeplads med flere huse.

Bellahøjparken adskiller sig fra andre parker dels med sine specielle terrænforhold, dels de fire bronzealderhøje, dels amfiteatrets skråninger og dels med lavningen ned mod Degnemosen. Dermed har parken et varieret præg. Der er bevaret en del gamle træer i parken. Foruden gangstier er der en oplyst asfalteret sti, der forbinder Bellahøjhusene.

Naturtyper samt plante- og dyreliv

Bellahøjparken indeholder bevoksning fra den oprindelige gård, et nøddehegn, beskårede lindealléer, høje træer og buske. Desuden er en del af plænen fuld af guldstjerner om foråret.

I det sydøstlige hjørne findes et lille område med skov fra omkring år 1900 med bøg og ask og med hvidtjørn, ahorn og snebær som underskov. Om foråret kan der her ses hvide og gule anemoner. Amfiteatrets skråninger er plantet til med tjørn.

Af større træer i parken er lind, bøg og birk. Rosenhaven er et anlæg med bede og mindre træer, f. eks. ask og magnolie. En floraliste er udarbejdet i løbet af sommeren 2006.

Der er registreret 79 fuglearter, nogle med tilknytning til Degnemosen. Flere arter er her i forbindelse med ældre træer i parken som stor flagspætte, sjagger, musvit m.m. En del trækfugle kommer og raster i parken, se henvisning nedenfor.

http://www.dofbasen.dk/Bellahøjparken

Stiforbindelser og rekreation

Parkerne bruges til at gå ture, lufte hunde, ophold, kælkning og leg. Det er muligt at komme til Brønshøjparken, Bellahøjmarken og Rødkildeparken ved at passere henholdsvis Frederikssundsvej og Bellahøjvej.

Kilder

Utterslevvej. Bellahøjvej. Lars Cramer-Petersen. Brønshøj Museum 2003
Det grønne Brønshøj. På tur med Asger Fog. Brønshøj Museum 2002
Fugle, lister fra Dansk ornitologisk forening:
http://www.dofbasen.dk/lBellahøjparken

Opdateret 5. november 2014