Naturen i Østre Anlæg


Læs mere om området længere nede på siden (tryk på links) - fredningen finder du her:

Fæstningsringens historie 

Københavns forsvarsanlæg gennemgik i 1660’erne (efter svenskernes belejring i 1658-60) en betydelig udbygning. For yderligere at beskytte byen og flåden mod angreb fra vandsiden anlagde man omkring 1690 Nyværk, der gik i en bue fra Christianshavn centrum til havneindsejlingen ud for Kastellet. Dermed fik fæstningsringen den udstrækning og form, som det havde frem til sløjfningen i 1870’erne.

Fra 1721 til 1801 var der fred, og fæstningsværkerne blev forsømt. Området blev bl.a. anvendt til frugtavl og fiskeri, og der blev bygget møller på bastionerne. Efter bombardementet af København i 1807 måtte man erkende, at Fæstningsringen var helt utilstrækkelig til at modstå englændernes angreb. I 1842 konkluderede en militærkommission, at voldanlægget var forældet. Den første civile bygning, der blev anlagt på voldterrænet, var blindeinstituttet, der blev bygget i 1858. 

Ved sløjfningen af det militære anlæg i 1870’erne stod kampen om, hvorvidt byen skulle have noget mere eller mindre grønt område. Det blev til noget mindre. I stedet for den grønne voldring, et helt grønt bælte omkring den gamle by, fik man nogle adskilte lystanlæg. Østre Anlæg, Østedsparken, Aborreparken og Universitets botaniske have blev anlagt. De skulle være "byens lunger".

Københavns Kommune fik ved sløjfningen overdraget området fra Kastellet til Kalvebod Strand. I 1872/1885 blev der vedtaget en bebyggelsesplan for området, hvori kommunen bl.a. forpligtigede sig til at udlægge 600.000 kvadratalen til park. Trods forpligtigelsen om parkanlæg blev der bygget flittigt: Polyteknisk Læreanstalt, Geologisk Museum, Kunstmuseet, Glyptoteket, Musikkonservatoriet og Købehavns Rådhus er alle anlagt på de gamle volde. 

Østre Anlægs natur, haver og legepladser 

I Østre Anlæg er der gode muligheder for at opleve en del af det gamle fæstningsværk, fordi det gamle voldanlæg med sine stejle skråninger her er meget velbevaret. For dem, der ønsker at nyde naturen og opleve årstidernes vekslen, giver den forskelligartede og naturprægede park mange muligheder. Der er vandet i voldgraven, de gamle træer, mange buske, birkelunden, Pücklers Bastion og de særlige haver.

Vandet i voldgraven kommer fra den nordlige del af Sortedams søerne og fra parkens dræn. Efter at have passeret voldgraven i Østre Anlæg løber vandet til Kastelsgraven og herfra ud i Øresund.

Træerne i anlægget er for det meste hjemmehørende arter, hvoraf mange er mere end 100 år gamle. Elmesygens hærgen har efterladt en del døde træer som Københavns Kommune har valgt at lade blive stående. Nogle af parkens gæster betragter dem som skulpturer, og andre mener, de er grimme. Men uanset hvad man synes om dem, så er de til gavn og glæde som hjem for anlæggets hulerugende fugle.

Birkelunden er et pragtfuld naturpræget område med urteflora, vildstauder og forskellige græsser. Det er et område, der er 'kamp' om. De mindre børn vil gerne lege i det høje græs, men det har hundene svært ved at respektere, og de efterlader gerne deres møg midt i hele herligheden.

Pücklers Bastion er beliggende mellem voldgraven og jernbanen. Netop her er det tydeligt at se det oprindelige voldanlæg med sine stejle skrænter og det flade plateau. På plateauet er der borde, bænke og grill-pladser, hvor man kan medbringe madkurven og nyde et godt måltid i det smukke grønne anlæg.

Østre Anlæg har sin egen rosenhave, hvor man kan sidde i læ og nyde stilheden og blomsterne. Rosenhaven blev anlagt i 1944-46, og en del af roserne er med tiden blevet lidt tynde i væksten, men de er dog stadig smukke.

En anden af anlæggets haver er Rhodendronhaven, som blev anlagt i 1947. Den er en gave fra det hollandske folk som tak for hjælpen under 2. verdenskrig. I den korte periode, hvor den står i fuld blomst, er den en storslået oplevelse.

Østre Anlæg er også et fristed for børnene. Mange børneinstitutioner og skoler besøger jævnligt det naturprægede anlæg - både for at lege, opleve naturen og lære om den. Der har altid være plads til børnene i Østre Anlæg. Kort tid efter sløjfningen af det militære anlæg i 1870 blev den første offentlige legeplads i København etableret her i anlægget. I alt blev der dengang anlagt tre legepladser i Østre Anlæg.

Det er glædeligt, at der er plads til børnene i anlægget, og at legepladserne bruges flittigt. Desværre kræver de løbende renovering og fornyelse. Det ville være dejligt, om det blev muligt at give legepladserne et større naturindhold og lidt mindre asfalt.

Pleje og udviklingsplan 

Københavns Kommune har vedtaget en pleje- og udviklingsplan for de kommunale parker i Fæstningsringen. Planen er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen.

For Østre Anlæg anviser planen mange tiltrængte forbedringer.

Det overordnede mål for parkens udvikling er at fremme et stort naturindhold med hjemmehørende arter, som kan bidrage til at gøre anlægget til en fugle-venlig bypark. Parken er i dag hjemsted for ynglende skovfugle. Fugleflokke på træk tager sig her et hvil, inden de flyver til varmere himmelstrøg.

Teknik- og Miljøforvaltningen samarbejder med Zoologisk museum om at indrette et vinterhi og et indflyvningsområde til flagermus. Vinterkvarteret vil kunne indrettes i en af de gamle dækningsgrave. Som sommerbolig kan flagermus bruge hule døde træer.

Den fuglevenlige bypark er den rød tråde i planen. Der er store forventninger til udviklingen af den dejlige park, som benyttes af mange københavnere.

Østre Anlæg vil med intensionerne i planen kunne blive en slags botanisk have for almindelige danske 'hjemmehørende' arter af urter, buske og træer.

Planen angiver også, at der er behov for en ny og bedre indhegning, renovering af stierne, nye bænke, borde osv.

Opdateret 31. oktober 2014

Litteratur og links 

Sven Ingvar Andersson: Parkpolitik, Dansk Byplanlaboratorium, 1984
Kai Flor: De gamle volde, Gyldendal, 1942
Fortidsminderne i København, Afgrænsning og beskyttelseslinier, Overborgmesterens afdeling, plan- og ejendomsdirektoratet, 1996.
Fæstningsringen, Pleje- og udviklingsplan for de kommunale parker 2002 - 2007, Vej & Park 2002.
Stine Holm: De grønne områder og sundheden, 2001
Stine Holm og Christine H. Jakobsen: Rekreativ brug af byens grønne områder, Miljø- og energiministeriet, Forskningscentret for Skov og Landskab, 2001
Kristian Jensen: Hovedstadens grønne kiler, Hovedstadsrådet og Planstyrelsen 1984
Peter Olesen: København i haver og parker, Gyldendal 1993
Projekt bynatur, Miljø- og energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1997
Sten Ejler Rasmussen: København, Gad 1969
C. Th. Sørensen: Parkpolitik i sogn og købstad, Christians Ejlers' forlag, 1978

Klik her for at læse fredningsdeklarationen for Østre Anlæg.

Læs mere længere nede i på siden!

Fæstningsringens historie
Østre Anlægs natur, haver og legepladser
Pleje- og udviklingsplan
Litteratur og links