Langelinieparkens udstrækning

Læs fredningsbestemmelserne for Langelinieparken

Langelinieparken er omfattet af en tinglyst fredningsdeklaration fra den 16. juni 1966, der dækker Langelinieparken og Churchillparken. Området ligger i hjertet af København og strækker sig fra Esplanaden og i syd til Langelinie Lystbådehavn i Nord. Parken omfatter promenaden fra 1893, som er anlagt ovenpå Langeliniekajens pakhuse, der i dag er omdannet til butikker, samt Smedelinien, Esplanadens grønne områder, og anlægget langs østsiden af Grønningen.

Størstedelen af Langelinieparkens areal består af Kastellet og de tilhørende voldanlæg. Kastellet er beskyttet som fortidsminde efter Naturbeskyttelseslovens §§ 12, 13 og 18, og er desuden fredet i henhold til Bygningsfredningsloven. I Langelinieparken findes også Sankt Albans Kirke og Frihedsmuseet.


Udsigt inde fra Kastellet med voldens kanoner i baggrunden.

Kastellets historie

I 1626 tog Christian d. IV det første spadestik til opførelsen af Kastellet. Han ønskede at udbygge Københavns voldanlæg og lod en skanse anlægge, der hvor Kastellet ligger i dag. Disse første fæstningsanlæg ved navn Sankt Annæ Skanse, der var anlagt på opfyldninger fra stranden, skulle beskytte København fra søsiden.

Efter svenskernes belejring af København 1658 -1660, så Frederik d. III sig nødsaget til at forstærke Sankt Annæ Skanse yderligere. Den hollandske ingeniør og fæstningsekspert Henrik Rüse blev tilkaldt for at om- og udbygge skansen, som herefter fik navnet Citadellet Frederikshavn, også bedre kendt som Kastellet.

Som alle andre fæstningsværker var Kastellet til at begynde med reserveret militæret. Byens borgere var ikke specielt begejstrede for Kastellet, idet mange almindelige borgere mente, at fæstningen ikke bare var beregnet på forsvar mod ydre fjender men også kunne have til hensigt at holde byens egne indbyggere i ave. Da arbejdet til opbygning af Citadellet påbegyndtes i 1662 forsøgte flere deputationer at overtale kongen til at opgive projektet dog uden videre held.

I 1704 indviedes Kastellets kirke, og bag den opførtes i 1725 et arresthus. Omkring 1840 opførtes bl.a. et rugbrødsbageri og en tilhørende mølle, som står der den dag i dag. Rugbrødsbageriet var i brug indtil det blev nedrevet i 1962. Under Københavns belejring og bombardement i 1807 kunne hverken Københavns volde eller Kastellet holde fjenden borte, og Kastellet blev besat samtidigt med, at flåden blev erobret.


Udsigt fra voldene ned over Kastellet.

Op igennem 1800-tallet blev Langelinie en yndet promenade for de kongelige herskaber og det "bedre" borgerskab. De promenerende betalte en passende afgift, så var de sikrede mod indtrængen af den "almindelige" københavner. I 1848 blev adgangen fri, og alle kunne promenere.

I dag danner kastellet rammen om en moderne arbejdsplads for mange af forsvarets myndigheder, militærbeboelser og er et yndet turistmål samt et populært udflugtsmål for Københavns borgere.

Retablering af Kastellet

Sommeren 1988 påbegyndtes retableringen og genopførelsen af Kastellets indre voldanlæg med henblik på at genskabe de gamle fæstningsanlæg fra 1663. Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg skulle føres tilbage til sin udformning for 342 år siden. Projektet, der er gennemført over 3 etaper, afsluttedes i august 1999.

Grevens Bastion, Sjællands Ravelin og Sjællands Ravelins Bro er blevet retableret. Gefionbroen, der forbinder springvandet med Langelinieparken, er blevet flyttet og drejet ud mod Havnen. Kastelsgraven er blevet genskabt, så Kastellet igen er omgivet af vand.

Derudover er der under Gefionbroen anlagt en gang- og cykelstiforbindelse mellem Havnefronten og Langelinie. Endelig er de omkringliggende park-områder blevet renoveret og udformet, så de indgår i en landskabelig sammenhæng med det genskabte Kastel.


Kongeporten med adgang til de fredede bygninger inde på Kastellet

Ture på Kastellet
En gåtur på Kastellet byder på både natur og historie. Man kan parkere bilen eller cyklen ved Esplanaden og gå en tur rundt på det store voldanlæg. Herfra er det muligt at gå op på de fem bastioner og følge voldanlægget hele vejen rundt.

Undervejs vil man kunne møde får, der går rundt på skråningerne og holder græsset nede. Man ser også de gamle kanoner, der understreger Kastellets militære betydning i gamle dage. Går man over broen fra Esplanaden og igennem Sjællandsporten - også kaldet Kongeporten - kommer man ind til det indre af Kastellet. Herinde ligger Kastellets mange fredede og smukke bygninger.

Der knytter sig en særlig tradition for at gå tur på volden Store Bededagsaften. Hvert år lægger masser af københavnere vejen forbi Kastellet på Store Bededags aften, hvor der er udskænkning af te og servering af varme hveder.


En gåtur på voldanlæggene byder på både natur og historie.

 

Opdateret 31. oktober 2014