App til mobiltelefonen

Naturguiden hedder Danmarks Naturfredningsforenings app til mobiltelefoner. Du kan blandt andet bruge app'en til at finde vej til naturområder i Danmark

Velkommen til Danmarks Naturfredningsforenings app til smartphones som Iphone og Android. Du kan finde applikationen på Android Market eller i iTunes hos Apple. Du kan også komme direkte til applikationen ved at scanne koden for henholdsvis Android-telefoner og iPhone på denne side.

Download app fra iTunes
Download app fra Android market

Applikationen hedder Naturguide og den indeholder en lang række funktioner:

  1. Unik natur, som dækker over alle fredede områder i Danmark og de naturarealer, som Danmarks Naturfond ejer. Når du går på opdagelse i applikationen, vil du finde beskrivelser af områder, kørselsvejledning og forslag til ture.
  2. Naturkatapulten, som er en lang række forslag til oplevelser i naturen: Hvad enten du vil til stranden, skoven eller andre naturområder i Danmark, kan du finde ideer til, hvad du kan lave, og det er uanset årstiden.
  3. Nyt om naturen er det sted, hvor du kan finde alle nyheder fra Danmarks Naturfredningsforening.
  4. Naturhelten er dit redskab til at hjælpe os med at tage vare på naturen. Naturhelten vil blive brugt, når der er behov for at registrere fænomener i naturen, hvad enten det drejer sig om evighedstræer, trafikdræbte dyr eller affald. Der vil løbende komme nye opgaver. Du bruger naturhelten ved at tage et billede af f.eks. affald i naturen, så får vi straks en mail om, hvor du har fundet affaldet. 
  5. Støt naturen er ligesom på vores hjemmeside et enkelt sted, hvor du kan melde dig ind eller donere et beløb til naturen.

Rettigheder, ansvar mm. læs disclaimer her

Iphone bar code 
          Hent Naturguiden til iPhone

Bar code android
       Hent til Android med Scanlife