Mer' om fjer



Fuglenes fjer kan deles op i konturfjer og dun. Konturfjerene giver fuglen form og farve. De kan igen deles op i dækfjer, halefjer og svingfjer.

Dækfjerene dækker fuglens krop og giver den en glat overflade.

Svingfjerene sidder på vingerne og hjælper fuglen til at flyve.

Halefjerene hjælper fuglen til at holde balancen og styre, når den flyver eller løber.

Dunene sidder inde under dækfjerene og varmer fuglens krop. Dunene er fantastiske til at isolere, og derfor bruger mange fugle også dunene i deres reder.

Naturkatapulten

Naturkatapulten er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftsliv.

Naturoplevelser med fjer



Det er først og fremmest fjerene, der gør fuglene forskellige fra alle andre dyr. En fjer er en fantastisk konstruktion. Den er let, stærk, bøjelig, vandskyende og isolerer godt. Mange fjer har stærke farver, og smukke former. De fleste fugle skifter fjer om efteråret, så det er et godt tidspunkt for fjersamling.

Ved strandene ligger fjer fra måger og vadefugle. I skoven, tæt på rovfuglereder eller rævegrave kan I finde fjer fra byttedyrene. I hønsegården er der fjer fra høns eller andre tamfugle. Langs vejene ligger trafikdræbte fugle, og hvis I kender en jæger, kan I måske få fjer fra en fasan eller andet vildt.

Før I bruger fjerene renses snavs af fjeren med lidt vand på en tot vat. Fjerene kan lægges i fryseren et døgn for at dræbe utøj og bakterier.



  

 



Isen kan også skabe fjerformer på vinduet.

Vidste du det?
Svaner har ca. 25.000 fjer
Tamhøne har ca. 9.000 fjer
Gråspurv har ca. 1.500 fjer
Landsvale har ca. 1.500 fjer

Fuglekort



Har du prøvet at matche Lamborghinier og Ferrarier i de klassiske bilkort? Her kan du dyste med din computer med viden om knopsvaner, blåmejser og vandrefalke og lære meget mere om danske fugle.