Holmegård Mose

Mosen i august
Udsigt over Holmegårds Højmose med Fensmark Skov i baggrunden
 

Holmegård Mose er en del af et stort lavtliggende landskab i det sydlige Sjælland, bestående af Porsmosen, Gødstrup Engsø og Holmegårds højmose. Hele området blev efter istiden efterladt fra isens tilbagetrækning, som en stor lavvandet sø der med tiden blev tilgroet med ellesump og tørvemos. Omkring denne sø bosatte sig nogle af de første mennesker i jægerstenalderens Danmark, for at udnytte de gode jagtmuligheder i og ved søen. Der er fundet adskillige fund fra jægerstenmenneskerne, bl.a. en af Europas ældste buer, men også mange andre ting af stor arkæologisk interesse navnlig fra den lidt senere periode maglemosetiden.
Efterhånden som den store lavbundet sø er tilvokset har søen skiftet karakter fra  sø til mose. Tørvemosplanten Sphagnum har domineret tilgroningen og har fortsat sin vækst lag på lag, i alt til en tykkelse på ca. 5 meter, og har gennem flere tusind år skabt den nuværende Holmegårds Højmose.
I 1825 blev Holmegård Glasværk etableret syd for mosen, som med tiden blev en markant, travl og larmende industri i det ellers så stille sydsjællandske moselandskab. Glasværket udnyttede tørven frem til 1924 som brændsel til glasværkets produktion, og har sammen med den øvrige tørvegravning til andre formål, betydet store huller i den gamle højmoses overflade. Under anden verdenskrig blev tørvegravningen yderligere intensiveret, i det råstofhungrende land, som i mosen endnu en gang kunne finde livsnødvendige resurser. Der blev fjernet op til 30.000 tons om året. I midten af 1950-erne stoppede tørvegravningen gradvist og i dag fremstår tørvegravene som åbne søer eller som sphagnumbevokset tørveskær med et rigt planter og dyreliv.

      

Titel på foto: Den nye pressemaskine på
Holmegaard Glasværks mose - 1908.

Privat tørveskæring til brændsel
 i Holmegårds mose - 1953.

De mange tørvegrave udgør i alt ca. 100 forskellige skær, svarende til ca. 600 ha, som har udviklet sig meget forskelligt med tiden. Ca. 30 skær er stadig åbne søer, med stejle kanter og mørkt brunt tørvevand. Her kan bl.a. træffes ynglende fugle som f.eks. forskellige lappedykkerarter, troldand og grågæs. I de mere tilgroede dele af højmosen, som udgør størstedelen, vokser der et meget varieret planteliv med bl.a. kongebregner, ulvefod og avneknippe. Her træffes også mellem træerne et rigt dyreliv med mange arter krybdyr, padder og insekter, hvoraf mange er meget sjældne. I de restende ca. 14 skær, svarende til ca. 40 ha er alle træer og buske ryddet, så derfor fremstår højmosen her mere i sin oprindelige udseende, som en stor åben moseflade, med de højt specialiserede højmosearter fra fra plante- og dyreriget . Her kan man møde planterne mygblomst, soldug, blærerod, klokkelyng, vibefedt og fra dyreriget den store rovedderkop Dolomedes, sommerfuglen moserandøje og hugormen, som ofte ligger i solen, klar til at gå på jagt efter mus og frøer.
Selv om tørvegravningen for længst er ophørt, har den megen graveaktivitet i mosen, desværre været medvirkende til at store dele af højmosen er blevet så tør, at væksten i sphagnumplanterne er standset, og der sket en tilgroning af træer og græs. Grøfter og kanaler afvander stadig højmosen for vand, og kombineret med den betydelige forurening fra luftbåren kvælstof, trues højmosens fortsætte eksistens.
I 1987 lykkedes det efter DNs fredningsforslag, at frede 387 ha af mosen, imod yderligere indgreb. Desværre ville overfredningsnævnet ikke vedtage en vandstandshævning, som forslået af DN, der kunne kompensere for den gradvise udtørring og tilgroning af mosen. Det blev dog nu muligt at foretage fjernelse af trævæksten på de centrale dele af højmosen, således at højmosen i dag fremstår som en stor åben moseflade. Det er et meget besværligt og omkostningsfuldt stykke arbejde at rydde en højmose for træer, idet der efterfølgende skal iværksættes foranstaltninger, for at modvirke en ny tilgroning af de plejede arealer. Dette gøres ved igen at rydde for nye træer, både med håndkraft og maskiner, men der bruges også udsætning af fårehold for at modvirke vækst af buske og træer. En hævning af vandstanden ville med et, have styrket højmosens vækst af sphagnum, og dermed givet højmosen nyt liv, som ville fremme højmoseplanterne og modvirke indvandringen af fremmede planter.
Udover den negative virkning på højmosens plante og dyreliv, har udtørringen også betydet en stor risiko for ødelæggelse af arkæologisk materiale som stadig ligger begravet og skjult i mosen tykke tørvelag. Arkæologiske ting som består af organiske materialer, som f.eks. knogler og træ, kan kun bevares for eftertiden, hvis det konstant er dækket af rigeligt mosevand.
I 2002 fremsætte DN et nyt fredningsforslag som indeholdt en vandstandshævning, og den 19 april 2007 bliver det endeligt afgjort om overfredsnævnet denne gang vil sikre højmosens fremtid. 

Man kan læse flere oplysninger om Holmegårds Mose på hjemmesiden: www.holmegaard-mose.dk

 

På tur i Holmegård højmose.

I folderen "HOLMEGAARDS MOSE" er der beskrevet 2
vandreruter i mosen. Den korte rute er på ca. 2,5 km, som
er markeret i landskabet med røde pæle. Den lange rute på
5 kilometer og markeret med blå pæle.
Folderen indeholder generel information om mosen og et lille
landkort over vandreruterne.


Den er skrevet af Anders Fischer, Mogens Schlüter og
Henrik Wejling. Den er illustreret af Jette Jørgensen.
Udgivet af Storstrøms Amt 1992 (revideret i 1997)

Folderen kan downloades her: HOLMEGAARDS MOSE  
 
 

Hvordan kommer man til Holmegård mose

 

På landevej 14 mellem Ringsted og Næstved drejes mod Fensmark eller følg skiltene mod Holmegaard Glasværk. Hvis man kommer fra Haslev kører man igennem Skuderløse, videre mod syd over Rødebro gennem Porsmosen. Fra motorvejen E47 køres mod Næstved indtil Holme-Olstrup, hvor man drejer af mod Fensmark.



 

 

                 
Landkort over Midtsjælland    Landkort over området omkring Holmegård Mose
 

 Adgang til Holmegård højmose kan ske fra følgende steder:

1. Ved Fensmark Skov er der en P-plads til ca. 6-7 biler. Her fra kan man gå ned den stejle bakke gennem Fensmark Skov til højmosen. Ca. midtvejs i skoven deler stien sig, men man komme til højmosen ad begge stier. Vælger man stien ligeud, kommer man direkte ned til til østlige del af den åbne højmose. Vælger man stien til venstre skal man ca. 300 m henne, dreje til højre, hvorved man kommer ned til den centrale del af den åbne højmose.
2. Ved Glasværket er der masser af P-plads i til Glasværkets gæster. Man kan gå eller køre udenom Glasværket fabriksanlæg, igennem det hyggelige arbejderkvarter, hvor Glasværkets mange arbejdere boede. For enden af Engvej er der en sti til højmosen, med tæt bevoksning af birketræer. Efter ca. en lille kilometer kommer man ud til den åbne højmoseflade.
3. Ved Holmegården / Dyrehave. Mellem to huse tæt ved Holmegaard Gods er der en smal sti til højmosen. Der er ingen P-plads, men der kan parkeres i vejkanten.
Længere mod øst lidt før det skarpe sving i Dyrehave en lille P-plads med plads til to biler. Ad den lange lige Svenskevej, der blev anlagt af svenske krigsfanger under Svenskekrigene, kommer man efter ca. 400 meter ind i mosen. Her i den østlige del af mosen er der træbevoksningen meget tæt, men ind imellem ses de åbne vandfyldte tørvegrave.
4. Ved Broksø Gods er der offentlig indgang til Porsemose, Birkemose, Broksø jorder og Broksø fang. Der er ikke adgang til selve Holmegårds højmose, idet Svenskegrøften spærrer for gennemgang.
5. Ved Pottemagerhuset er der en smal og godt skjult sti langs den vestlige del af Tornemose-renden. Der er ingen P-plads, men parkering kan foretages i vejkanten. Efter ca. 300 meter kommer man til en lidt større sti, der efter ca. 800 meter, fører direkte mod syd ned til den åbne del af hømosen.
6. Ved Broksøvej nr. 18 er der en sti fra østsiden af denne ejendom ned til mosen. Når man kommer ned til mosen, skal man krydse færtsætte ad en bro over Tornemoseranden, som er et vandløb der omkranser hele højmosen.
 

Download hele landkortet over Holmegårds højmose ( ca. 500 kb)
  

Kort 1 Kort 2 Kort 3 Kort 4 Kort 5 Kort 6 Hele kortet